144
været epidemisk, ligesom den og er for nærværende
tid, og at den af ham tilraadte kurmetode gør megen
nytte deri. Hvor vidt nu hans teoretiske forklaring
h a r grund, og om det hele ikke rettere er en rheu-
matismus i de indvortes dele, vil jeg ikke paatage mig
at bestemme. Nok at saadan en forbindelse af tilfælde
er virkelig, a t den ikke findes beskreven hos andre
forfattere, at den forekommer meget ofte, og at den
Henningske behandlingsmaade er god. Bogen fo rtje
ner den flittigste paaagtning og h r. ju stitsraaden tak
for at have g jort lægerne bekendt med en kurmetode,
som visselig vil redde mange menneskers liv.
Jog
h a r selv været vidne til dens nytte og gør mig en for
nøjelse af ikke alene at anvende, men og at berøm
me den offentlig. Spørgsmaal om der ikke er de, der
fører sig den til nytte, og tie stille med hvem de have
at takke derfor.«
I en anmeldelse af et arbejde af den preussiske
generalkirurg
Theden
kom han med et voldsomt an
greb og regnede
Theden
mellem »mittelmässige oder
gar elende Schribenten«, men samme aar tilegnede han
Theden
et af sine arbejder og begyndte sin dedika
tion: »Wohlgeborner, Hocherfahrner Herr Generalchi-
rurgus, Verehrungswürdiger Herr! Machen Sie ja einen
Unterschied zwischen dem
Tode,
der die medicinisch-
chirurgische Bibliothek schreibt, und dem Verfasser
der gegenwärtigen kleinen Schrift. Der Letztere hat
m it keinen Recensentenabenteuern zu thun, und kennt
einen
Theden
nu r aus den beneidenswerthesten Rufe
Medens man kun kan finde det overordentlig hæ
derligt overfor
Hennings
at erkende sin fejltagelse, kan
man vanskeligt forsone sig med hans optræden over