160 / 172
149
medicus ved Frederiks hospital og senere professor,
men navnlig at hans søn
Ole Bang,
endnu før fade
rens død, blev professor i det medicinske fakultet, en
stilling som han beklædte lige til
1 8 7 4
, hvorefter han
endnu levede i
3
aar som en meget anset mand.
De to yngste professorer
Aasheim
og
Horrebow,
som man havde ventet sig saa meget af, er der ikke
grund til at opholde sig ved, da begge døde efter faa
aars forløb, og
Sylvester Saxtorph
hører til
1 9
’ aar-
hundredes historie.
Udenfor fakultetet fandtes der en betydelig mæng
de medici, som jeg tildels har nævnt som
Bergers
elever og som virkelig var fremragende mænd. Det
taler naturligvis i høj grad til ros for fakultetet og dets
undervisning, men paa den anden side er det interes
sant at se, at overraskende mange og det de betyde
ligste af fakultetets professorer først og fremmest er
udgaaede fra den kirurgiske læreanstalt. Det gælder
Heuermann, Berger, Callisen
og
Tode.
Den mest frem
ragende medicus er
Saxtorph,
men han er saa deci
deret
Bergers
elev og hans speciale nærmest kirurgisk,
saa at man ikke tænker meget paa hans medicinske
uddannelse, skønt han til sin død var overlæge ved
Almindeligt hospital og reservemedicus ved Frederiks
hospital. Det er ogsaa ejendommeligt, at hans søn og
efterfølger først er uddannet som kirurg og først
senere bliver doctor.
Selv om adskillige af de nævnte værker set med
vor tids øjne ikke kan sættes særlig højt, var de meget
ansete, da de udkom, hvilket bl. a. vises ved de mange
udgaver og oversættelser af dem, og det er derfor