156 / 172
145
for
Theden,
og man faar ikke nogen stærk tiltro til
hans paalidelighed, men dog viser han sig paa et punkt
at være en udmærket videnskabsmand. Han er nemlig
den første, der tydeligt skiller gonorrhoe ud fra syfilis
som en særlig sygdom, og det vil sige, at gonorrhoe-
patienterne ikke mere skulde underkastes de vold
somme og farlige kviksølvbehandlinger. Hans tre skrif
ter derom udkom
1 7 7 4
,
1 7 7 7
og
1 7 7 8
og viser, hvor
ledes han lidt efter lidt bliver sikrere i sin opfattelse.
Det viser sig, at man her hjemme hurtig fandt, at
Tode
havde ret, for de lærebøger, som udkom i den
nærmeste tid, nemlig
Callisens
kirurgi og
Bangs
pato
logi skiller de to sygdomme langt fra hinanden, men
at det var
Tode,
som var banebryderen, omtales ikke
— forfatternavne nævnes overhovedet ikke i disse
lærebøger —, og det var først en lille bog
John sson
skrev om
Tode
i
1 9 1 8
52), der fremdrog den store be
tydning af hans afhandlinger paa dette vigtige om-
raade.
Vi kommer dernæst til
F red e rik L u d vig Bang.
Han
var født
1 7 4 7
, tog medicinsk examen
1 7 6 7
, blev dr.
med.
1 7 7 3
og kun to Aar efter
1 7 7 5
medicus ved Fre
deriks hospital. Som vi har set søgte han allerede
1 7 8 2
, kun 35 aar gammel, om at blive professor, da
han »i en tiltagende alder ej kan vente at have kræf
ter til at fortsætte mit besværlige og vidtløftige em
bede som medicus ved Frederiks hospital,« og han
blev saa professor designatus
1 7 8 2
, men først
1 8
aar
senere professor ordinarius.
Bang
er blevet erindret til vor tid, og han har faaet
det skudsmaal, at han som overlæge ved Frederiks
hospital »indlagde sig store fortjenester af den prak-
10
Gordon Norrie