![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0151.jpg)
140
gammeldags.
Han forsvarer f. ex. den gamle opera
tionsmetode ved stæroperationen, depressionen, imod
extraktionen med den kuriøse motivering, at depres
sionen kan man gentage, hvis operationen ikke lyk
kes, fordi stæren stadig er i øjet, medens dette ikke
lader sig gøre, naar stæren er ude af øjet!
Det er som sagt
Berger,
der staar bag
Saxtorph,
men det er meget interessant, at
Berger
ogsaa staar
bag i alt fald en del af
Callisens
kirurgi. Dette blev
godtgjort under den store »Callisen-fejde«, hvor det
paavistes, at et betydeligt stykke af
Callisens
kirurgi
var saa at sige skrevet af efter et kollegiehefte efter
Bergers
forelæsninger. Denne beskyldning blev ikke
benægtet af
Callisens
forsvarer
Abildgaard,
der ikke
fandt noget mærkeligt i, at man benyttede noget godt
hos
Berger.
Callisens
kirurgi naaede som sagt en stor anseelse,
og det var ogsaa naturligt, naar man ser hen til, at
den var beregnet for medicinere, og den kan derfor
ikke godt sammenlignes med
Heuermanns
eller f. ex.
den omtrent samtidige af
Richter.
Disse var nemlig
skrevet for kirurger, og de overgaar begge langt
Calli-
sens.
Denne sidste har desuden set med vor tids øjne
meget store fejl: den er meget vanskelig at benytte,
og det gælder især de senere udgaver. Begejstringen
for
Linné
var stor og ganske særligt for hans system.
Det vilde man ogsaa efterligne paa andre omraader,
og
Callisen
var vist den første, som her i landet for
søgte derpaa. Medens
Linné
byggede sit system paa
anatomiske forskelligheder, byggede
Callisen
paa noget
saa vagt som symptomer, som kunde skyldes mange
forskellige sygdomme. Inddelingen i classes, ordines,
genera og species overholdtes, men der kom de mær