147 / 172
136
man finder flere gange i jordemoderkommissionens
protokol som tilkaldt ved alvorlige fødselstilfælde, og
som selv siger, at erfaringen har lært ham en hel del,
som han vil meddele i næste bind af sine Vermischte
Bemerkungen. Desværre døde han, inden dette bind
udkom. Brødrene
Balthazar
og
Frederik Buchwald
skal ikke blot have været teoretiske men ogsaa prak
tiske fødselshjælpere, og de var ikke kirurger.
I slutningen af
1 8
’ aarhundrede kom der en stor
opblomstring for fødselsvidenskaben, og det skyldes
først og fremmest
Christian Johan Berger
og hans elev
Mathias Saxtorph. Berger
var født af danske forældre
i Wien
1 7 2 4
og havde som ganske ung været i udlan
det for at studere fødselsvidenskab hos
Fried
i Strass-
burg, kom saa hjem og studerede i
4
aar paa theatrum
anatomico-chirurgicum, hvor han tog en udmærket
examen
1 7 5 0
. Senere lod han sig immatrikulere ved
universitetet og blev doctor medicinæ
1 7 5 9
. Det gik
ham, som det var gaaet
Heuermann:
de »lærde« pro
fessorer saa ned paa disse illiterate mænd, som kunde
daarligt latin. Mærkeligt nok er det netop hans doc-
torafhandling, der har skaffet ham et navn som en af
Danmarks mest fremragende videnskabsmænd. Han
viser i sin disputats, at fosterhovedet ved fødslen træ
der ind i bækkenets skraadiameter, hvor der er bedst
plads, og dette var ganske i strid med alt, hvad man
dengang mente. Rimeligvis har ingen af professorerne
forstaaet dette og sikkert været ude af stand til at be
dømme betydningen deraf.
Berger
bliver læge paa den ny indrettede fødsels
stiftelse paa Frederiks hospital, hvor han underviser,
og han er tillige en dygtig lærer i kirurgi, men han
bliver fuldstændig glemt efter at være styrtet sam