132
gemer bevæger sig.« Hvorledes vilde det mon gaa, hvis
Nobelpristagernes arbejde skulde bedømmes efter den
opfattelse, som hersker efter 100 aars forløb?
Sikkert er det i alt fald, at
Kratzenstein
ha r spil
let en meget betydelig rolle i medicinsk fakultets hi
storie og ikke m indst for den medicinske examens
vedkommende. Han er saa om talt i det foregaaende,
at jeg ikke skal komme nærmere ind paa hans virk
somhed, men vil kun minde om hans mange populære
forelæsninger angaaende fysik og naturvidenskab og
nævne, at han ogsaa var musikalsk, ja at han som
formand for et musikalsk selskab søgte tilladelse til
at maatte kalde det kgl. musikalsk akademi, og at
dette bevilgedes 10’ april 177444) . Jeg nævner det, fordi
Kratzenstein
er
Lange-Mullers
tipoldefader.
At hans undervisning i fysik vurderedes hø jt kan
man bl. a. se et bevis paa deri, at hans Vorlesungen
liber die Experimental-Physik (1758) udkom i flere
oplag — 6’ udkom 1787 — og at de oversattes til dansk
1791.
Det gik ham som
Heuermann,
at han helst talte og
skrev tysk, men fra om trent 1780 synes han i offi
cielle skrivelser at skrive dansk, men i modsætning til
Heuermann
kunde han ogsaa tale latin, og han præ
siderede ofte ved disputatser.
Var der nogen, som den »lærde« verden, d. v. s.
universitetet havde stillet store forventninger til, var
det
Christen Friis Rottbøll,
og det var ikke saa under
ligt. Han var født 1727 og var blevet student 1745,
men det, der vakte opmærksomhed var hans opposi
tion imod
Oeders
disputats pro loco 1752.
Rottbøll
viste sig her i besiddelse af alle de egenskaber, som