162 / 172
151
i slutningen af
1 7
’ aarhundrede er husket, medens
perioden i slutningen af
1 8
’ aarhundrede er glemt,
og dens udmærkede mænd en for en har maattet frem
drages i
1 9
’ aarhundredes sidste halvdel, maa svaret
vel søges forskellige steder og nogen udtømmende for
klaring kan næppe gives. Der er dog forhold, som
maa antages at have haft særlig betydning.
I
1 7
’ aarhundrede skrev alle forfatterne latin, det
internationale videnskabelige sprog, og de skrev meget,
medens der i den hele verden ikke blev skrevet syn
derlig meget, og saa var landet saa heldigt at have en
udmærket journalist og redaktør i
Thomas Bartholin,
som ikke alene startede og udgav det fortrinlige tids
skrift Acta medica, men udgav adskillige andre bøger,
deriblandt brevsamlinger. Han og hans fakultetskolle
ger førte en udbredt korrespondance og en stor del af
denne blev offentliggjort.
I modsætning hertil skrev en del af
1 8
’ aarhundre
des forfattere tysk, kun et par større værker er paa
latin, nemlig
Callisens
og
Bangs,
og de er netop huske
de. Naar et par udmærkede latinske doctordisputatser,
Bergers
og
Jens Bangs,
er glemt, skønt de er skrevet
paa latin, er det ikke saa underligt, for disputatser
tog man ikke meget hensyn til, da de i reglen var gan
ske ubetydelige og oftest rettede af professorerne. Naar
saa hertil kommer, at
Heuermann
ikke blev general
direktør og
Berger
blev indblandet i
Struensees
sag,
er det heller ikke saa underligt, at de blev glemte.
I en ganske ejendommelig henseende er der over
ensstemmelse mellem de to perioder: professorernes
trang og evne til at sørge for deres børns anbringelse
som deres efterfølgere. Det er bekendt nok, at
Tho
mas Finckes
efterkommere næsten helt beherskede