122 / 172
111
som direktionen i frem tiden ved samme, til hospita
lets tarv og nytte m aatte finde fornødent at give og
skriftligen at meddele ham ; ligesom han og paa denne
bestalling forderligst ansøger H. K. M.’s allern. kon
firmation.30) Den kgl. konfirmation erhvervedes 31’
oktober.
Forholdene var im idlertid blevet endnu mere kom
plicerede, for næppe var
Saxtorph
død, saa ram te den
samme skæbne
Aasheim,
som døde den 10’ ju li 1800
formodentlig af en tyfoid feber. Tode32) gav ham føl
gende eftermæle:
Den 10’ ju lius døde doctor og professor
Aasheim
af en ondartig feber i sit 51’ aar. Han var en blid, lærd
og skarpsindig læge og en øvet læ rer i naturviden
skaben. Kort før hans død havde han anskaffet sig
for 2000 rdl. fysiske in strum en te r fra London. Han var
særlig øvet i at tale latin og ret født til a t arbejde til
akademiets hæder. Han h a r alene efterladt nogle iag t
tagelser i det kongelige medicinske selskabs skrifter.
Forholdene var i virkeligheden næsten ka ta stro
fale, for fakultetet havde i løbet af 5—6 aar m istet
Callisen,
der var gaaet over til k irurg isk akademi, og
ved døden
Kratzenstein, Rottbøll, Horrebow, Saxtorph
og
Aasheim.
Under disse forhold var det ikke under
ligt, at universitetets patron , den energiske
hertug af
Augustenborg
tog hele sagen op, forhandlede med kan
celliet og med kongen, hvilket vel vil sige k ronp rin
sen og derpaa kom med en meget lang, men hø jst in
teressant indstilling, som jeg maa gengive, fordi den
klarer spørgsmaalet paa en udmæ rket maade, men
ogsaa fordi den er meget karak teristisk for pa tro
nen46) ; den er dateret 1’ november 1800 og er vedlagt
en særlig protokol af patronatsforestillinger: