118 / 172
107
bruar 179926), men med hensyn til
Herholdts
og
Fen
gers
ansøgninger meddelte kancelliet, at det agtede at
forelægge kongen dem tiligemed flere ansøgninger om
at nyde professors karak ter.
Da
Mathias Saxtorph,
som maa have været deka-
nus, fik meddelelsen, sendte han bestallingen i et cir
kulære af 3’ m arts 1799 til fakultetet, hvori han sk ri
ver: »Med varme følelser af taknemmelighed for mine
hrr. medkollegers bevaagenhed og venskab i at anbe
fale min søn til den k irurg iske lærestol ved universi
tetet, har jeg den ære at fremsende hans bestalling —
« Han beder dernæst de andre forhandle med
collegium medicum, om der skal særlig bevilling til
at blive medlem deraf og af jordemoderkommissio-
nen. —
Tode
udtaler sin hjerteligste lykønskning til fader
og søn, stemmer for
Sylvester Saxtorphs
indtræden i
collegium medicum, men mener at man for at iagttage
formaliteterne bør skrive derom til kancelliet.
Bang
er mere kølig. Det glæder ham meget, at
etatsraaden og søn h a r opnaaet deres ønsker. Den
unge professor maa søge, hvis han a ttra a r plads i col
legium medicum.
Aasheim
er begejstret: »Med sand glæde og var
meste deltagelse haver jeg læst hr. professor
Sax
torphs
herved lagte bestalling, ej alene fordi den giver
faderen den første offentlige belønning for hans an
vendte gode fysiske, moralske og scientifique opdra
gelse, og sønnen den første offentlige opmuntring for
ungdoms flid; men tillige fordi den lover videnskaben,
fakultetet og dets øvrige medlemmer saa meget. Gid
da begge leve sammen længe her med os at se frug
terne !«