MediciniskFacultet_1750-1800

114 / 172

103
da er det alt, hvad der udfordres. — Hertil sluttede
Frederik Bang og Aasheim sig.
Sagen synes i øjeblikket ikke at være kommet vi­
dere, og der er derfor grund til at se lidt nærmere paa
den.
Herholdt siger i slutningen af sin ansøgning, at
ingen kan blive fornærmet, naar han bliver ansat som
den yngste af lærerne, hvortil han er villig, uagtet
hans ven Sylvester Saxtorph har færre aar end han.
Sagen var den, at der ikke mere ansattes professores
designati, som altsaa efter tur avancerede til profes­
sores ordinarii, men i stedet for ansatte man profes­
sores extraordinarii, som ikke havde løfte paa at blive
ordinarii, men som naturligvis vilde blive det, da det
vanskeligt kunde tænkes at en extraordinær professor
vilde blive forbigaaet, naar et ordinært professorat
blev ledigt. Nu var Sylvester Saxtorph ansat som lek­
tor ved fødselsstiftelsen, ikke i fakultetet, men ingen
var i tvivl om, at han vilde blive professor efter fa­
deren, og Herholdt tilbyder saa at rangere efter S a x ­
torph, hvilket vel ikke kunde gøres undtagen man
gjorde Saxtorph til extraordinær professor og Her­
holdt til lektor — men det kunde ikke lade sig gøre,
da der ikke var noget lektorat ved fakultetet. Rott-
bøll afviser det derfor ogsaa.
Af Rottbølls lange votum fremgaar, at man ikke
vilde have en kirurg ansat, og det var ikke saa under­
ligt, saaledes som forholdet havde udviklet sig mellem
fakultetet og kirurgisk akademi, men paa den anden
side paaberaabte man sig Saxtorphs kirurgiske uddan­
nelse. Det interessanteste er imidlertid at se, hvor lidt
der skulde til af uddannelse for at blive professor el­
ler for at fungere som professor.