![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0114.jpg)
103
da er det alt, hvad der udfordres. — Hertil sluttede
Frederik Bang
og
Aasheim
sig.
Sagen synes i øjeblikket ikke at være kommet vi
dere, og der er derfor grund til at se lidt nærmere paa
den.
Herholdt
siger i slutningen af sin ansøgning, at
ingen kan blive fornærmet, naar han bliver ansat som
den yngste af lærerne, hvortil han er villig, uagtet
hans ven
Sylvester Saxtorph
har færre aar end han.
Sagen var den, at der ikke mere ansattes professores
designati, som altsaa efter tur avancerede til profes
sores ordinarii, men i stedet for ansatte man profes
sores extraordinarii, som ikke havde løfte paa at blive
ordinarii, men som naturligvis vilde blive det, da det
vanskeligt kunde tænkes at en extraordinær professor
vilde blive forbigaaet, naar et ordinært professorat
blev ledigt. Nu var
Sylvester Saxtorph
ansat som lek
tor ved fødselsstiftelsen, ikke i fakultetet, men ingen
var i tvivl om, at han vilde blive professor efter fa
deren, og
Herholdt
tilbyder saa at rangere efter
S a x
torph
,
hvilket vel ikke kunde gøres undtagen man
gjorde
Saxtorph
til extraordinær professor og
Her
holdt
til lektor — men det kunde ikke lade sig gøre,
da der ikke var noget lektorat ved fakultetet.
Rott-
bøll
afviser det derfor ogsaa.
Af
Rottbølls
lange votum fremgaar, at man ikke
vilde have en kirurg ansat, og det var ikke saa under
ligt, saaledes som forholdet havde udviklet sig mellem
fakultetet og kirurgisk akademi, men paa den anden
side paaberaabte man sig
Saxtorphs
kirurgiske uddan
nelse. Det interessanteste er imidlertid at se, hvor lidt
der skulde til af uddannelse for at blive professor el
ler for at fungere som professor.