116 / 172
105
ger og professorater, et karak teristisk billede af, hvor
tiderne ha r forandret sig.
Inden sagen kom videre, døde
Rottbøll
den 15’ jun i
1797 og
Tode
blev derved professor Ordinarius. Vi ha r
set, at
Rottbøll,
skønt han var blevet fritaget for for
retninger og havde faaet vikar, havde taget meget ak
tiv del i voteringen angaaende
Herholdt,
men ellers
havde man i de sidste aar vist ikke mærket meget til
ham.
I februar 1799 tager universitetets patron sagen op
angaaende professoratet. Han forelægger kongen sin
indstilling, faar kongens resolution den 6’ februar,
sender derefter sagen til kancelliet den følgende dag,
og dette forelægger den da atte r for kongen til under
skrift — en ejendommelig forretningsgang, som for
modentlig kun fandt sted fordi patronen var
hertugen
af Augustenborg.
Den 7’ februar 1799 tilskrev patronen kancelliet,
at der var forestillet kongen nødvendigheden af, a t der
ansættes en professor chirurgiæ extraordinarius ved
det medicinske fakultet, saa længe dette fakultet og
det kirurgiske akademi er tvende ganske særskilte in
stitutioner. Paa det at udsigten til at opnaa fast penge
løn for den ansættende professor saa meget muligt
maatte forstærkes er det tillige b rag t i forslag at ud
nævne ham til professor artis obstetriciæ extraordina
rius. Endvidere er de indkomne ansøgninger om a t an
sættes som professorer ved det medicinske fakultet
bievne forestillede kongen, efter at det medicinske fa
kultets og konsistoriums erklæringer om dem va r ble
vet indhentet. Konsistorium havde foreslaaet, at dr.
Johan Sylvester Saxtorph
maatte beskikkes til pro
fessor chirurgiæ og divisionskirurg
Hei'holdt
til pro-