113 / 172
102
tomien, kirurgien og accouchement, som er en del af
sidste videnskab. Da faderen er nu aldrende, kunde
han være tjent med, at hans søn som vicarius gav
saavel forelæsninger i accouchements videnskaben som
i anatomi, og han ved siden at overdrages af faderen
emolumentet for første og den fortjeneste hans kyn
dighed og noksom bekendte erfarenhed i samme vil
skaffe, blive til lige saa liden byrde for akademiet
(d. e. universitetet) som
Herholdt.
Vel siger sidste, at
han vilde ansættes som sidste lærer efter ham; men
naar han blev ansat som lærer ligesom prof.
Horre-
bow
(hvilket han søger), blev det virkelig et fortrin
for
Saxtorph,
som alene er lektor; ja blev det endda
ikkun som lektor, saa er det just i det fag, som den
anden kunde ønske sig, og §om passer sig til hans
hidtil erhvervede kundskaber. Jeg tror, at H. M. som
ved det embede,
Herholdt
har, har belønnet hans for
tjenester, vil i tiden endvidere belønne dem ved va-
cancer i det kirurgiske, som vi af hjertet vilde ønske
saa brav og flittig en mand. Dette vilde blive til op
muntring for unge kirurger og ej nedtrykke medicinæ
stud. og videnskaben selv, som vi haaber, at Deres
Durchl. ved at tage vore grunde i betragtning og fore
stille D. K. M. samme som universitetets patron, og
denne som alle andre videnskabers høje bærer paa
det kraftigste vil søge at afværge.
Tode
bemærkede: Jeg under hr.
Herholdt
alt godt
og han fortjener det visselig; men det kommer det ki
rurgiske akademi til at opmuntre og belønne saadan
overordentlig talentfuld mand som en af deres egne.
Hvad det medicinske fakultet angaar, da tror jeg, det
kan ikke med billighed forbigaa den unge dr.
Sax
torph,
og da imidlertid faderen vil gøre funktionerne,