Previous Page  153 / 463 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 153 / 463 Next Page
Page Background

7

deres Pligt. Al Æren tilkom Mesteren i det Høje. Men var

Komitéen glad ved Arbejderne, saa vilde han paa deres Vegne

takke for god Behandling baade fra de ydendes og bydendes

Side. Herren give, at den Sæd, der med Guds Hjælp en Gang

skulde udsaas herfra, maatte falde — ikke paa Torvets Sten­

grund, — men i frugtbar Muld i Hjerterne til Guds Ære.

Saa fortalte Arkitekt S c hmi d t , hvorledes den Forbøn for

Arbejdets lykkelige Udførelse, der var bleven nævnet, allerede

havde baaret Frugt. En ung Lærling stod paa Taget, — plud­

selig tabte han Balancen, gled ned ad Taget og vilde være styr­

tet ned; men i yderste Øjeblik lykkedes det ham at grihe fat i

Spærbjælkerne, og her blev han hængende i Armene, til hans

Kammerater ilede ham til Hjælp og trak ham op. Vi maatte

derfor ikke blive trætte af vedblivende at komme dem i Hu.

Med Afsyngelsen af „Arbejd, thi Natten kommer,“ sluttede

den smukke Festlighed.

Og nu gælder det jo at faa Pengene ind i 1907, saa Kirken

om muligt kunde staa gældfri paa indvielsesdagen.

Der mangler jo 50,000 Kr., og — som Folk saa uhyre trø­

stende plejer at sige — „den sidste Ende er jo den sværeste.“

Men nu faa vi se! Der er i mit Hjærte ikke den ringeste

Tvivl om, at hvis blot vi kunde tro, saa skulde vi se Guds

Herlighed. Underligt svimlende er det, naar vi ser op til Bøn­

hørelsens lyse Tinder med den fulde Sejr, og ned i Tvivlens

og Forsagthedens dybe Afgrunde; men dog vil vi prøve paa i

Bøn og Tro at opløfte vore Øjne til Bjærgene, thi derfra skal

vor Hjælp komme.

Og Herrens Velsignelse har ogsaa i rigt Maal hvilet over

Eliaskirken, Da den egentlige Indsamling begyndte Nytaarsdag

1903 havde vi ca. 16,000 Kr. kontant, i 1903 fik vi 30,124

Kr. kontant, i 1904 31,154, i 1905 37,112 og den sidste Op­

gørelse viser, at 1906 har givet 48,169 Kr. kontant, ialt er

der kontant indgaaet 162,525 Kr. 49 Øre.

Men denne Herrens Velsignelse, som vi fremdeles venter og

beder om, vil han række os igennem Eder, Kirkesagens Venner.

Saa lad mig slutte med at indbyde dig, min Læser, til at

være med i dette Arbejde. Ogsaa du bør have dine Sten murede

ind i denne Kirke, ogsaa du maa blive Aktionær i Eliaskirken.