247 / 463
Københavns Kirkesag
Nr. 5.
Den 24. Oktober.
1907.
T il /^en igheden i Danmark.
Der har i det sidste Aar hvilet et Tryk over Arbejdet for
Københavns Kirkesag. Dens Venner blev nemlig efterhaanden
mere og mere klar over, at dersom Offervilligheden overfor
den skulde holdes vedlige, maatte der paa en eller anden
Maade gives betryggende Garantier for, at de Kirker, som
byggedes for Menighedens frivillige Gaver, ogsaa blev Menig
hedens (Kirkefondets) Ejendom, og at der i de Kirker altid
kunde komme til at lyde en levende Forkyndelse.
Der er ført lange Forhandlinger med Autoriteterne om
denne Sag, og det har til Tider set meget vanskeligt ud at
finde en tilfredsstillende Løsning. Desto glædeligere er det, at
vi nu kunne meddele, at det endelig er lykkedes at finde en
Ordning, som er betryggende baade for Folkekirken og for
Kirkefondet. Denne Ordning, som saavel det kirkelige Udvalg
som Kirkefondets Bestyrelse med Enstemmighed har kunnet til
træde og anbefale, findes udførlig omtalt andet Steds i Bladet;
og det er vort Haab, at ogsaa alle Kirkesagens Venner maa
finde den tilfredsstillende, saa de med Glæde kunne være med
til paa Grundlag af den at bringe Kirkesagen til dens fore
løbige Fuldførelse.
Medens Forhandlingerne førtes, har Arbejdet ikke staaet
stille, men det følger af sig selv, at det ikke har kunnet frem
mes med den Kraft, som vi ellers kunde ønske, ligesom vi
ogsaa godt forstaa, at mange Bidragydere har holdt deres Bidrag
til Kirkesagen tilbage, indtil de vidste, hvorledes Fremtidens
Kurs vilde blive.
Nu er imidlertid Tiden inde til at søge Arbejdet fremmet
med fuld Kraft; og i Tillid til, at alle Kirkesagens Venner deri
er enige med os, bede vi dem om at give dette tilkende ved at
lade deres Gaver indgaa rigeligt til Kirkefondets Kasserer,
Grosserer Jo h a n V. Adolph, B a d s tu e s træ d e 17, 1. Sal,
København K.
Vi har ganske vist i dette Aar faaet store legatariske Gaver,
som vi er meget taknemmelige for, de kom som en stor Op
muntring fra Herren; men da disse Gaver ere givne med den
udtrykkelige Bestemmelse, at de skal anvendes til nye Kirkers
Opførelse — altsaa Arbejdets Udvidelse —, bliver den nødven
dige Følge ogsaa den, at K irk e fo n d e ts D r if ts u d g if te r der*