249 / 463
103
kirken og Kirkefondet, har tillige den store Fordel, at den er
klar, idet man deler aldeles halvt. I Tilfælde af Strid opløser
man Forholdet og gaar hver sine Veje, idet Sognemenigheden
bliver ved at have den halve Brug af Kirken, medens Kirke
fondet faar den anden Halvdel til Brug for en med dets Til
slutning oprettet Valgmenighed.
Foreløbig vil der imidlertid ganske sikkert ikke blive Tale
om at benytte denne Ret til at danne Valgmenigheder. Det vil
efter denne Ordning rimeligvis gaa saaledes, som Kontorchef
D am k ie r udtalte det i det kirkelige Udvalg, „at K irk e fo n d e t
som R eg e l v il fa a den ene P ræ s t; d e t vil b liv e b a a d e
i M en ig h ed e rn e s, i M e n ig h e d s ra a d e n e s og i A u to rite
t e r n e s I n te r e s s e h e r a t søge O v e re n sk om s t med K irk e
fo n d e t“ — og det var jo netop det, der helst skulde naaes,
at Arbejdet kan fortsættes i det gamle sognekirkelige Spor, der
navnlig i Hovedstaden byder de bedste Vilkaar for at løse den
folkekirkelige Opgave, men saaledes at der sikres Kirkefondet
Indflydelse paa, hvilke Præster der ansættes,
Skulde vi kortelig sige, hvad der er Fordelen ved den nye
Ordning, kunne vi udtrykke det saaledes, at den giver den
størst mulige Frihed i en eventuel Kampstilling, forenet med
den størst mulige Indflydelse paa Præstevalget under normale
sognekirkelige Forhold.
Selve Spørgsmaalet om E je n d om s re tte n er ikke omtalt i
denne Ordning, men som Forhandlingerne i det kirkelige Ud
valg udviser, er Grunden den, at man fra alle Sider var enig
om, at den i Forvejen var udtrykkelig anerkendt; i Skrivelse
af 10de Maj 1907 fra Ministeriet for Kirke- og Undervisnings
væsenet til Biskoppen over Sjællands Stift siges der saaledes:
„Først ved en eventuel Opløsning af Folkekirken vil det tagne
Forbehold om Kirkefondets Ejendomsret kunne tænkes at faa
sin Betydning, idet, hvorledes der saa end til den Tid bliver
at forholde med Folkekirkens øvrige Kirkebygninger, E jen
doms- og R a a d ig h e d s r e tte n o v e r de her om h an d led e
K irk e b y g n in g e r vil væ re s ik r e t K ir k e f o n d e t“.
Da der under Forhandlingerne i det kirkelige Udvalg, til
Dels foranlediget fra anden Side, var rejst Kritik over Forret
ningsudvalgets formentlige ensidige Sammensætning og stillet
Krav eller udtalt Ønske om, at de forskellige kirkelige Retninger
blev repræsenterede i Udvalget, stillede alle Medlemmerne deres
Mandat til Disposition og bad Bestyrelsen om i fuldstændig Fri
hed at vælge, hvem den maatte ønske. Dr. Nørregaard foreslog
Bestyrelsen ikke blot at genvælge dem alle, men tillige at bringe
dem en Tak for den Fasthed og Dygtighed, hvormed de som
Forretningsudvalg havde ledet Arbejdet hidindtil; og hertil slut
tede hele Bestyrelsen sig.
Endelig anbefalede Forretningsudvalget at supplere Bestyrelsen
med følgende nye Medlemmer: Justitsraad Bøgh, Overretssag-