254 / 463
108
dan Maade, at dets Arbejde kunde indpasses i de alm indelige Sogne-
ram m er. Ved denne Sam virken er det blevet muligt i Løbet af faa
Aar at foretage en om fattende Sognedeling og gøre store F rem sk rid t
im od en forsvarlig O rdning af Folkekirkens V irksomhed i vor H o
vedstad. Sam arbejdet h ar fra begge Sider hvilet paa et Tillidsfor
hold, idet M inisteriet h a r nøjedes m ed T ilsagn fra en V irksomhed,
der efter sin N atu r ikke kunde give fast Sikkerhed for F rem tiden,
og K irkefondet p aa den anden Side h ar slaaet sin L id til M inisteiiets
oftere udtalte gode Villie til at tage alt m uligt H ensyn lil de aande-
lige Krav, som det m aatte stille.
I den sidste Tid h ar d er im id'ertid paa flere P u n k ter vist sig
en Spænding m ellem Kirkestyrelser- og K irkefondet, idet dettes Be
styrelse er komm et til den Overbevisning, at et Sam arbejde paa det
hidtidige G rundlag ikke er gennem førligt for Frem tiden, og i saa
H enseende h a r p aaberaabt sig, at Forholdene ere undergaaede en
saa betydelig Forandring, at de Forudsæ tninger, hvorpaa det tid
ligere Tillidsforhold hvilede, ikke m ere ere til Stede.
Vi henvise i denne Henseende til medfølgende Skrivelser til
M inisteriet fra Kom itéen for Opførelse af en K irke paa Vesterbros
T orv og fra Forretningsudvalget, jfr. ogsaa den Skrivelse til Ministeriet
fra Sjællands Biskop, hvorm ed denne indsendte Sagen. Til hvad
der findes oplyst i disse Skrivelser have de M edlemm er af U nder
udvalgel, der tillige ere Medlemmer af K irkefondets Forretningsudvalg,
ønsket tilføjet, at de deri udtalte Æ ngstelser ikke blot ere komne
frem i denne enkelte Kreds, m en komm e jævnlig og stæ rkt til Orde
fra K irkefondets bedste V enner trin d t om i Landet, saa at det for
Bestyrelsen er utvivlsomt, at den hele \ irksom hed ikke vil kunne
opretholdes, endsige føres videre, hvis der ikke træffes en O rdning
m ed faste G arantier for, at den Forkyndelse, paa hvis Velsignelse
m an tror, og de Menighedssam fund, som dannes ved den, ikke skulle
blive hjem løse i deres egne K irkehuse.
Ud fra denne Betragtning havde Forretningsudvalget efter Be
styrelsens Opfordring foreslaaet Ministeriet, at der for de K irkers
Vedkommende, som herefter skulde overdrages (af hvilke en er fæ r
dig, og en anden næ rm er sig sin Fuldendelse), fastsattes en gensidig
Opsigelsesfrist. Men dette Forslag er blevet bestem t afvist som u a n
tageligt fra M inisteriets Side.
K irkefondets Bestyrelse h ar derefter, som det er os m eddelt,
indgaaende drøftet Muligheden af at tilvejebringe den ukrævede Ga
ra n ti ved, at der tilsikredes K irkefondet for bestandig fuld Indstillings
ret til Andenpræ steembedet ved K irkefondets K irker, hvad enten
det var et residerende K apellani eller et Medhjælperembede. F o r
at denne Adkomst kunde antages som fyldestgørende, blev det stæ rkt
betonet, at der m aatte være tilsikret samme P ræ st fuld B rugsret
over „den halve K irke“ (d. e. lige Skifte m ed Førstepræ sten). Men
m an h ar m aattet standse ved den Vanskelighed, som ogsaa næ rvæ
rende U nderudvalg anser for uovervindelig, at M inisteriet ikke —
selv om det var nok saa villigt til at tage H ensyn til Kirkefondets