252 / 463
106
1) a t der gennem Rigets B iskopper udgik en Opfordring til sam t
lige L andets P ræ ster til — foreløbig for et T idsrum af 10 A ar —
aarlig paa A lm indelig Bededag at foretage en Indsam ling i deres
K irker til den københavnske Kirkesags Fremm e, og
2) a t hvad der indkom gennem denne Indsam ling overgaves til
en Bestyrelse m ed Sjæ llands Biskop som Form and, for hvis
Samm ensæ tning og V irkem aade iøvrigt M inisteriet bemyndigedes
til at give næ rm ere Regler.
Da B iskoppen den 7. O ktober s. A. meddelte M inisteiiet, at
.Udvalget for K irkesagens F rem m e“, der siden 1890 havde virket
for den samm e Sag, efter S am raad m ed B iskoppen havde æ ndret
sine S tatutter saaledes, at det frem tidig vilde udøve ganske den samm e
V irksomhed, som B iskoppen havde skildret i sin fornævnte Skrivelse,
bifaldt M inisteriet ved Skrivelse af 10. Oktober 1896, at Indtægten
af den ovennævnte Kollekt „ i n d t i l v i d e r e bestyres undei det af
Udvalget for K irkesagens F remm e i K øbenhavn dannede saakaldte
københavnske K irkefond og anvendes i Overensstemmelse m ed de
for dette Fond nu foreliggende Statutter paa V ilkaar, a t der af K irke
fondet indsendes Meddelelse til M inisteriet om Valg af Bestyrelse og
Forretningsudvalg, a t der hvert Aar senest i Marts M aaned indgives
Beretning til M inisteriet om Fondets V irksomhed i det forløbne Aar,
sam t a t° d e r til M inisteriet sker Indberetning om eventuelle F o ra n
dringer i S tatutterne.“
Kollekten paa A lm indelig Bededag er i H enhold til kgl. Resol.
af 26. Febr. 1906, jfr. M inisteriets Cirk. af
6
. Marts s. A., forlænget
p aa 5 A ar m ed samm e Anvendelse som hidtil.
Af K irkefondets oprindelige Statutter, der paa disse P u n k ter ikke
ere forandrede, frem gaar det, a t Fondets F o rm aal er at bidrage til,
at der kunde tilvejebringes en forsvarlig O rdning af de kirkelige bo r-
hold i København og de næ rm est tilgrænsende Sogne; a t dette F o r
m aal fornem lig søges naaet ved at fremme og støtte Delingen af Sog
nene, m en a t Fondet ved Siden heraf h ar forbeholdt sig at \d c
Bidrag til den københavnske Kirkesags F remm e i det hele paa saa-
danne Maader, som T id og Omstændigheder kræve.
D er er udtalt Tvivl om, hvorvidt K irkefondet k an betragtes
som en frit stillet privat Forening. Det er im idlertid ubestrideligt,
a t M inisteriet k u n h ar forbeholdt sig T ilsyn m ed Bestyrelsen af de
Midler, der indkomm e ved Kollekten, hvilken M inisteriet i p aakom
m ende Tilfælde vil kunne unddrage Kirkefondet, og a t de af Mini
steriet i den ovenfor citerede Skrivelse af 10. Oktober 1896 tagne
F orbehold ikke ville h indre K irkefondet i at foretage de F o ra n d rin
ger i sine Statutter, som det m aatte ønske (jfr. Statutternes
¿5
8
,
1ste Stykke). Men denne F rihed for K irkefondet strækker sig ikke
saa vidt, at F ondet gennem S tatutforandringer vil k unn e gribe ind i
de paa G rundlag af de foreliggende S tatutter stiftede R etsforhold og
f. Eks. unddrage et Sogn den det overgivne Sognekirke og de det
tilsagte M idler til K irkens Drift m. v. eller endog bestemme, at F o n
dets E jendomm e og Midler, som det h ar erhvervet sig un d er de be-