258 / 463
112
var saadanne, at der bu rd e foretages noget afgørende for virkelig at
faa afhjulpet den forhaandenvæ rende K irkenød. Og h a n udtaler, at
den vedkomm ende V irksomhed skulde indordnes i den folkekirkelige
Organisme, sam tidig m ed a t den dog beholdt Frivillighedens Ka
rakter. I den Anledning foreslaar h a n saa, at der paa en bestem t
Dag i K irkeaaret skulde foretages en Indsam ling i alle Folkekirkens
K irker til F remm e af dette Form aal. Dette Forslag blev im ødekom
m et fra M inisteriets Side ved allerhøjeste R esolution af 22. April
s. A., ved hvilken Store Bededagskollekten blev tilladt for et T ids
rum af 10 Aar — De ved, at T illadelsen senere er bleven forlænget
p aa 5 Aar — og M inisteriet ud taler dernæ st 10. Oktober, at da
B iskoppen havde meddelt, a t Udvalget for K irkesagens F remm e havde
æ ndret sine Statutter, saaledes a t denne Forening væsentlig kunde
komm e til at arbejde for det Form aal, som B iskoppen havde haft
for Øje i sin Skrivelse af 29. F e b ru a r 1896, v ar M inisteriet villigt
til at tillade, at hvad der m aatte indkomm e ved Kollekten indtil
videre blev bestyret af det nævnte Udvalg — som n u skulde kaldes
„det københavnske K irkefond“ — paa Betingelse af, a t K irkefondet
til M inisteriet indsendte Meddelelse om Valg af Bestyrelse og F o r
retningsudvalg, a t der hvert Aar senest i Marts Maaned lil Mini
steriet indgaves Beretning om Fondets V irksomhed, og at dei skete
Indberetning om eventuelle F o ra n d rin g e r
1
i Statutterne.
Saaledes mødtes paa den Dag det frivillige Arbejde og et Arbejde,
der var sat i Gang fra K irkestyrelsens Side. Man kan sige, at Ira
den T id af vil K irkefondets H istorie for en Del kunne betegnes saa
ledes, at den h ar drejet sig om , hvo rd an disse to Sider paa en
hensigtsmæssig og praktisk Maade h a r ku n n et arbejde sammen.
G rundlaget for denne V irksom hed er altsaa givet dels i Mini
steriets Skrivelse af 10. Oktober 1896, dels i K irkefondets S ta tu tte r....
Man vil se, at der h er er givet K irkefondet en ikke ringe Selv
stændighed, som dog k u n k a n betegnes som relaliv, idet F o n d et er
bund et i sit F orm aal af, at M idlerne skal anvendes til F o ran stalt
ninger af folkekirkelig Art, ligesom det er bundet i sin Bestyrelse,
idet Sjællands Biskop skal være F o rm a n d ; S tatutforandringer kan
ganske vist foretages, m en de skal meddeles lil JNIinisteiiet, og ende
lig skal m an lægge Mærke til, at n aar V irksomheden ophører, maa
der ikke disponeres over Kirkefondets Midler og faste E jendomm e
paa anden Maade, end at de komm er Folkekirken til gode.
U nder det givne F o rho ld mellem K irkefondets og Folkekirkens
eller det frivillige og det institutionelle Arbejde h ar Opgaven værel
den at faa disse to Sider til at sam arbejde m ere og mere. Man vil
sikkert erkende, at den Opgave, som h er h a r væ ret stillet baade
K irkefondet og Folkekirkens Styrelse, ingenlunde h ar væ ret let, idet
der h er mødes to Principper, som ifølge deres N atu r let kan komm e
til at staa h in an d en im o d : paa den ene Side det strengt folkekirke
lige Princip, der holder paa de faste F o rm er og paa den bestemte
O rganisation i et bestemt, m an kan sige statsbundet Øjemed, og