263 / 463
117
stor Bestem thed erklæret, at det var en Ordning, som m an ikke paa
nogen Maade kunde gaa ind paa. Af en Skrivelse fra M inisteriet
for Kirke- og Undervisningsvæ senet af 10. Maj 1907 ses det, at Mi
nisteriet i en saadan O rdning finder en fuldstændig Tilsidesættelse
af de folkekirkelige Krav.
Da m an ikke kunde komm e frem ad den Vej, har, som vor
B etænkning u d trykk er det, „K irkefondets Bestyrelse derefter ind-
gaaende drøftet Muligheden af at tilvejebringe den udkrævede Ga
ranti ved, at der tilsikredes K irkefondet for bestandig fuld Indstillings
ret til Andenpræ steem bedet ved Kirkefondets Kirker, hvad enten det
var et residerende Kapellan! eller et Medhjælperembede. F o r at
denne Adkomst kunde antages som fyldestgørende, blev det stæ rkt
betonet, at der m aatte væ re tilsikret samm e P ræ st fuld B rugsret over
„den halve K irke“ (d. e. lige Skifte m ed Førstepræ sten). Men m an
h ar m aattet standse ved den Vanskelighed, som ogsaa næ rvæ rende
U nderudvalg anser for uovervindelig, a t M inisteriet ikke — selv om
det v ar nok saa villigt til at tage H ensyn til Kirkefondets Ønske i
denne Flenseende — vilde være i Stand til at binde Lovgivnings
magten paa dette Om raade saaledes, at K irkefondet derved var sikret
for bestandig“.
Da m an saaledes m ente heller ikke at kunne komm e frem ad
denne Vej — K irkestyrelsen kunde ikke her, om den end iøvrigt
vilde væ re villig dertil, som der staar, være i Stand til at yde, hvad
der h er blev kræ vet — m ente Kirkefondet, at der mulig ikke blev
anden Udvej for det end at træde over i en m ere selvstændig V irk
somhed ved Oprettelsen af Valgmenigheder, saa at K irkefondskirkerne
blev Valgm enighedskirker i egentlig Forstand. Det var noget, som
m an meget nødig vilde ind paa, m en m an syntes, at det vax, lige
som om F orholdene viste i den Retning. Im idlertid var m an dog
efterhaanden k la r over, at det, som var K irkefondets b o im aal, i
meget afgørende Grad vilde hæmmes, hvis en saadan ^ itksom hed
skulde tages op paa den Maade, at K irkefondskirkerne blev lige
fremme Valgmenighedskirker. U nderudvalget h ar ikke kunnet andet
end slutte sig til denne Betragtning. Det mener, at der herved vilde
ske et væsentlig Afbræk i hele Kirkefondets \ irksomhed foi at af
hjælpe K irkenøden i København, idet Sognedelingen ikke vilde kunne
holde Skridt m ed Byens Vækst. Man er bleven bange for, at de
gamle K irkefonds K irker kunde komm e i en uheldig Stilling, naai
K irkefondet koncentrerede sin V irksomhed i en \ algmenighedsvirk-
somhed, idet der da kunde være F are for, at Indtægterne til de gamle
K irker vilde svinde ind, og K irkefondet da maaske blive ude af Stand
til at bekoste deres Drift. Endelig m ener m an, at ved en saadan
Udskillelse af K irkefondets Arbejde i et Valgmenighedsarbejde vilde
der ske en U dsondring fra det egentlige folkekirkelige Arbejde, hvoi-
ved dette i høj G rad vilde lide. Hele den store V irksomhed og alle
de rige aandelige Værdier, som er knyttede sammen m ed Kiike-
fondets V irksomhed, vilde for Folkekirken som saadan væsentlig
forringes.
3