266 / 463
1 2 0
Folkekirkes moderlige Bekym ring for sit stærke og virkelystne B arn,
som h a r den store Kærlighed til Guds Riges Sag ikke m indst her
i den store By, at denne V irksomhed, som dette Folkekirkens B a rn
øver, virkelig m aa k unn e bringe det selv Glæde og Folkekirken.
Velsignelse.
E n d n u skal jeg hlot tilføje, at ligeoverfor Indrømm elser, som
h er er gjort K irkefondet og and re mulige frie Foreninger, „k an
U nderudvalget anbefale, at den i det af det kirkelige Udvalg ved
tagne U dkast til en Lov om Besættelse af P ræ steem beder § 3, sidste
Stykke, angivne særlige Ret for paagæ ldende frie kirkelige F o ren in
ger til Deltagelse i Præ stevalget bortfalder“ (§ 5). Den her om h an d
lede Bestemmelse i Præ stevalgsloven h a r jo vakt en Del M odstand
fra forskellige Sider indenfor det kirkelige Ldvalg, og vi k an anbeiale,
hvo rd an det saa i øvrigt skal ske, at den bortfalder.
H erm ed skal jeg anbefale B etænkningen til velvillig Modtagelse
hos Udvalget.
P asto r L a u r s e n : Det var sikkert heldigt, at det kirkelige Ud
valg gjorde K irkefondssagen til Genstand for særlig Undersøgelse og
Behandling, og det er jo glædeligt, at det nedsatte U nderudvalg er
naaet til a t kunne forene sig om en fælles Indstilling.
D er er im idlertid i den foreliggende B etænkning nogle T ræ k,
som jeg kunde ønske at drage noget k larere op, end den højtæ rede
O rdfører gjorde. Det var meget rigtigt, hvad den højtæ rede O rdfører
fremhævede, at K irkefondet m aa være at betragte som en frit stillet
privat Forening m ed E jendom sret til alle de saakaldte K irkefonds
k irk e r; m en heroverfor m aa det ogsaa bestem t fremhæves, at denne
E jendom sret ikke betyder, at denne private Forening kan tage de
til sognekirkeligt B rug overleverede K irker og lave dem om til
Valgmenigheds- eller F rim enighedskirker. ’D enne saakaldte E je n
dom sret betyder faktisk k u n en Forpligtelse til at holde K irkerne
vedlige, holde dem i ordentlig S tand til sognekirkeligt B rug, saa
længe Folkekirken eksisterer, eller saa længe der ikke træffes anden
Overenskom st. . . .
Den h ar altsaa, som sagt, en Forpligtelse til at holde nævnte
K irker vedlige, og den k an ingenlunde lukke dem for sognekirkeligt
Brug. Ganske vist h a r K irkefondet Ret til at forandre sine Sta
tu tter eller Vedtægter, m en, som det ogsaa fremgaar af B etæ nknin
gen, kan det ikke foretage S tatutforandringer, der kan føre til, at
K irkefondskirkerne laves om til Valgmenigheds- eller F rim enigheds
kirker, en S tatutforandring k an ikke have saadanne Retsfølger . . .
Men idet Forho ld et er dette, h a r U nderudvalget m ent at k unn e
gaa m ed til at gøre betydelige Indrømm elser til K irkefondet, og
jeg h a r da ogsaa ku n n et være m ed dertil. Det vil erindres, at K irke
fondet gentagende h a r stillet K rav om Sikkerhed for, at der stadig
k u nde lyde en kristelig Forkyndelse i K irkefondskirkerne. Det e r
jo navnlig efter Menighedsraadsloven af 1903, at disse Krav er bievne.