271 / 463
125
delse, idet den ikke nøjes med i A lm indelighed at kræve en Sup
plering, m en vil have en „ v æ s e n t l i g “ Forandring. Nu er der
jo ingen m enneskelig Magt, der k an tvinge K irkefondet til at for
and re sin Bestyrelses eller sit Forretningsudvalgs Sammensætning,
som det jo ogsaa er ud talt i Betænkningen, da det er „en frit stillet
privat F o ren ing “, m en overfor en kæ r Ven kan m an have Lov at
gøre en Henstilling. Jeg vilde n u finde, det var ret naturligt, om en
saad an Forening, der h a r til F orm aal at gøre et„alm ent folke
kirkeligt Arbejde ud en ensidigt Retningspræg“ — for det er vi jo
enige om, ikke sa n d t? (Provst Z e u t h e n : Nej.) Ja, det er dog P ro
fessor W estergaard og P asto r Ussing enige m ed os andre i U nder
udvalget om. — Jeg vilde, siger jeg, finde det ret naturligt, om den
lod de tre P ræ stekonventer h er i K øbenhavn vælge hvert et Antal
M edlemm er ind i Forretningsudvalget. Det er kun en venlig H en
stilling. Det, der er Hovedsagen for os og ogsaa for dem, som
h ar skrevet u n d er paa de to H envendelser, baade for de gamles og
for de yngres Vedkommende, er, at P ræ ster af forskellige R etnin
ger m aa blive ansatte ved K irkefondskirkerne, og at der m aa sikres
dem F rih ed til at virke der saaledes, som det nu er naturligt for
dem m ed de Naadegaver, som vor H erre h ar skænket dem, og at
de ogsaa m aa væ re økonom isk sikrede. . . .
G arantier for, at K irkefondets Arbejde bliver et „alm en t folke
kirkeligt A rbejde uden ensidigt Retningspræg“, m aa formentlig ogsaa
kræves af K irkestyrelsen, hvis den skal give K irkefondet Ret til
den halve B rug af K irkerne, thi denne Ret skal jo tjene til at
sikre, at der i komm ende vanskelige T ider dog k an lyde en kristelig
Forkyndelse i disse Kirker. Det er jo F o rm aalet med det, og jeg
vilde finde, det var dejligt, om m an kunde sikre sig det; m en jeg
synes nok, at det vilde væ re lidt for betænkeligt, hvis Kiikefondet,
udelukkende i Hæ nderne paa Ind re Mission, skulde have Ret til
at oprette Valgmenigheder m ed R et til den halve B rug af K irken i
et Sogn, hvor der var ansat en C entrum sm and og en Grundtvigsk
Mand som Præ ster, altsaa blot fordi der ikke i det Sogn lod en
indrem issionsk Forkyndelse fra Prædikestolen. Det vilde jeg ikke
finde meget folkekirkeligt, og jeg tror, det vilde afstedkomme megen
Forstyrrelse og Uvilje. Skal Kirkefondets A rbejde viikelig væ ie et
alm ent folkekirkeligt Arbejde uden ensidigt Retningspræg, forekom-
m er det mig at væ re nødvendigt, at vi faar nogen G aianti foi, at
der ved disse V algmenigheder ikke blot kan ansættes Præ stel af In d ie
Mission, m en ogsaa af C entrum og af Grundtvigsk Retning, og jeg
ser ikke, at det kan garanteres os paa anden Maade, end ved at
Forretningsudvalgets Samm ensæ tning bliver væsentlig foiandiet. . . .
Professor W e s t e r g a a r d : Jeg skal blot meddele den faktiske
Oplysning, at Underudvalgets Forslag h ar væ ret til Behandling i det
københavnske K irkefonds Forretningsudvalg, som dereftei ei \ illig
til at indstille til den sam lede Bestyrelse at gaa ind paa det. Dei ei