270 / 463
124
m en dér h a r h a n ogsaa sin Svaghed, og der h a r væ ret ud talt F rygt
for, at K irkefondets Forretningsudvalg, der netop er stæ rkt ved en
vis Ensidighed, skulde have noget af den Svaghed, at det havde
noget vanskeligt ved at finde brugelige A rbejdere indenfor de to
folkekirkelige Retninger, der ikke h ar nogen R epræ sentant i F o r
retningsudvalget. Ja, der udtales ikke blot Betænkelighed, m en dei
udtales ogsaa dje ret stæ rke Ord, at m an ikke kan andet end se et
U dtryk for, at K irkefondet væsentlig arbejder i en enkelt Retnings
Tjeneste, n aa r m an ser hen til Samm ensæ tningen af K irkefondets
Forretningsudvalg og den Maade, hvorpaa P ræ steem bederne ved
K irkefondets K irker besættes.
Jeg h a r før b erø rt Spørgsm aalet om Præ steem beders Besættelse
ved K irkefondets K irker h er i København, og jeg h ar engang anført
Vilh. Beck, som i sine L ivserindringer skriver, at ved K irkefonds
kirk ern e er der saa godt som udelukkende ansat P ræ ster af Indie-
Mission. F ra anden Side foreligger der Udtalelser i samm e R et
ning. Jeg skal her henvise til den Redegørelse, der er sendt os
fra M edlemm er af det kirkelige C entrum s Konvent her i Koben
havn. I P u n k t 4, om Em bedsbesæ ttelserne, udtales der, at K irke
fondet „ensidig h a r foretrukket P ræ ster af en bestem t kirkelig F arv e“ ,
og der fo rtsæ ttes: „Vi véd nok, at der ved K irkefondets K irker findes
enkelte Præ ster, som ikke hø rer til den om talte Retning“ (Indre
Mission), „m en for dem , der er kendte m ed de særlige F orhold,
vil det staa klart, at det ikke altid er efter Forretningsudvalgets
Ønske, at disse Mænd ere an satte“ . . . . Det er jo ogsaa i den G rundt
vigske Adresse tydeligt nok udtalt, at m a n ikke e r fornøjet m ed den
Maade, hvorpaa Em bederne ved K irkefondskirkerne besættes. . . .
F o r nu at faa en G aranti m od den Ensidighed, som h er be
frygtes og allerede m enes at væ re til Stede, foreslaas det i B etænk
ningen, at der sker en Supplering af Forretningsudvalget. Den hø jt
æ rede O rdfører udtalte i den S amm enhæ ng: Vi siger det ikke for
at ville øve en afgørende K ritik overfor K irkefondets \ irksomhed,
vor Udtalelse er næ rm est et U dtryk for den gam le Folkekirkes
moderlige Bekym ring for sit kære, virkelystne B arn. N aar den
højtæ rede O rdfører brugte O rdet „v i“, vil jeg bemæ rke, at dér h ar
h a n ikke talt paa m ine Vegne. Jeg vil godt vedkende mig, at jeg
h a r udtalt en K ritik af K irkefondets V irksomhed ved dets Præste-
embedsbesættelser, en Kritik, der jo falder samm en m ed, hvad der
er u d talt i de nævnte to Henvendelser, og jeg vil have U dtalelsen
i Betænkningens Side 5, 2det Stykke, forstaaet som en bestem t H en
stilling til det om talte „B a rn “, der ganske vist er kæ rt og meget
virkelystent, m en ogsaa noget vidtløftigt og fordringsfuldt og ikke er
fri for at ville fortrænge de andre Børn, som jo dog ogsaa skulde
væ re u nd er den folkekirkelige Vinge.
Baade i C entrum s og den G rundtvigske Henvendelse kræves
en væsentlig F o rand ring af Bestyrelsens og Forretningsudvalgets Sam
mensætning. Ja, det gælder egentlig kun den Grundtvigske Henven-