274 / 463
128
getiserer den nøjagtigt, synes at kaste et nheldigt Lys over de 12,
n a a r jeg i Anledning af den h a r bemæ rket, at en omhyggelig h o r
tolkning vil fri de fleste af de 12 for dette Skæ r af at være enige
i Adressen, saa vil jeg til Gengæld ogsaa have Lov til at sige, at
jeg tror, at der m ellem de 22, der h ar sat deres N avn und er Akt
stykket, vistnok er dem , der, n a a r de ganske stille overvejer Sagen,
vil sige: Ja, æ rlig talt, vi er paa forskellige P u n k ter komm et til
at sige mere, end der egentlig hu rd e væ re sagt. Jeg tro r det, skønt
jeg selvfølgelig ikke kan bevise det.
N aar jeg h a r taget Afstand fra denne H envendelse fra de 22
P ræ ster, er det ikke, fordi jeg ud en videre vil forsvare K irkefondet
i stort og smaat, forsvare alle dets H andlinger, alle dets Em bedsbe
sættelser. Det vil jeg allerede af den G rund ikke, at jeg ikke m ener,
jeg h a r tilstrækkelig Indsigt i disse Forhold. Men jeg synes, at
K irkefondet, som vi jo om talte u n d e r F o rhandlingen om F o rlæ n
gelsen af Store Bededagskollekten, og om hvis Arbejde der dengang
lod saa m ange paaskønnende O rd -—- til sidst rejste vi os jo paa
Dr. N ørregaards Forslag op til en Anerkendelse af Fondets A rbejde —
fremdeles fortjener, at m an ligeoverfor al den K ritik, der n u komm er
frem, takk er det fra Folkekirkens Side, H ar dets A rbejde væ ret
ensidigt, h a r der vel ogsaa ligget en stor Styrke i denne Ensidighed.
Selve det Forslag, U nderudvalget h ar fremsat, kan vi efter m in
Mening være glade ved. K an K irkefondet gaa ind paa den Ordning,
a t det faar den halve Kirke stillet til Raadighed, for at d er k an
dannes Valgmenighed, synes jeg, at m an ogsaa fra andre Sider
kan væ re meget glade derved. . . .
Til H enstillingen om, at K irkefondets Forretningsudvalg skulde
blive m ere alm enkirkeligt, skal jeg k u n sige: ja, det k an vi jo
gerne ø n sk e ; gid det m aatte kunn e blive det, m en vel at mæ rke,
uden at A rbejdets E nergi derigennem svækkes. T hi jeg vil sige i
Overensstemm else m ed Biskop W e g en e r: der er jo G rænser for Sam
arb ejd et; det er klart, at hvis en Kreds af M edlemm er indenfor
Folkekirken siger: vi vil arbejde for Sogne paa 10,000 Mennesker,
k an de ikke uden videre arbejde samm en m ed Mennesker, som
siger: nej, det vil vi ikke arbejde for, vi slaar os til la als m ed
de 16,000 eller m ed de 20,000. H er er G rænser for det Sam arbejde,
d er k an finde Sted. Men selvfølgelig, hvor som helst der er Men
nesker, der k a n arbejde samm en for de samm e Idealer, er det jo
ønskeligt, at de finder hin and en fra de forskellige Sider i Folke
kirken.
Biskop R ø r d a m : Jeg vil begynde m ed at udtale m in Glæde
over den Maade, hvorpaa Biskop W egener ved Forelæggelsen af
denne Sag talte om K irkefondet. Den vidnede om en virkelig For-
staaelse af dets Arbejde og — hvad der hænger uadskilleligt samm en
derm ed som G rund og Følge — tillige en v arm P aaskønnelse af
dette Arbejde, selv om der var et og andet, han for sit V edkommende