278 / 463
132
anderledes. Naturligvis, at der m ellem M edlemm erne af F o rre t
ningsudvalget og ogsaa m ellem Bestyrelsens M edlemmer hai væ iet
ensidige P ersoner, ja bevares vel, hvem vilde nægte det ? Hvem
vilde tænke sig Muligheden af at nægte noget saad an t? Thi hvor
finder m an, at et Menneske, i hvis H jerte noget bræ nder, kan være
egentlig alsidig? L ad mig m inde om en Mand, De vist ikke vil
kalde ensidig, nem lig Biskop M artensen: han h a r ud talt flere Gange
jeg h ar h ø rt h am selv sige det paa sine Forelæ sninger i 50’erne,
og det komm er frem vist et P a r Gange i hans E thik, m aaske ogsaa
i hans Dogmatik — a t der er ingen, der ud retter noget stort i Ver
den uden en kraftig Ensidighed. N aar saa et saadant kraftig en
sidigt Menneske ogsaa er et syndigt Menneske, hvilket Forretnings
udvalget og vi alle er, saa k an m an ikke vente andet, end at dei
m aa frem komm e baade det ene og det andet, som især udenfor-
staaende, der ikke h a r den rette Forstaaelse af den Opgave, som
ligger for, k a n finde meget at anke paa. Men som sagt, P rincippet
for A rbejdet h a r ikke væ ret dette, at faa fremm et Indrem issions
retninger og Indrem issionspræ ster o. desl., det h a r væ ret at faa fat
paa den kirkeligt forsøm te og kirkeligt talt, kan jeg godt sige, m is
handlede store Fattigbefolkning og A rbejderbefolkning i København.
N aar jeg siger kirkeligt m ishandlede, m ener jeg derm ed, at en K reds
er kirkeligt m ishandlet, n a a r et Sogns Befolkning er saa talrig, at
det er fysisk umuligt, at Ider kan blive noget egentligt personligt
F orhold m ellem Sogneboerne og deres Præ st, og fysisk um uligt,
at der kan blive et personligt F o rho ld m ellem P ræ sten og hans K on
firm ander. Thi n a a r en P ræ st h a r 2— 300 K onfirm ander eller flere
hvert H alvaar, er det k lart — det vil enhver Præ st, og Lægfolk vel
sagtens endnu bedre, forstaa — at saa kan der ikke væ re Tale om
det, som h a r den store B etydning ved K onfirm andundervisningen,
at der bliver et personligt F o rh o ld m ellem P ræ sten og hans Konfir
m ander, saaledes at disse ved given Lejlighed, hvis de komm er ud
paa gale Veje paa en eller and en Vis, kan søge tilbage til ham som
den, hos hvem de er visse p aa at finde et godt, trofast og faderligt
R aad og Vejledning i Forhold, hvor de selv ikke véd ud eller ind.
Det kalder jeg M ishandling, og det er denne M ishandling, K irkefondet
h a r arbejdet paa at faa afskaffet ved at faa oprettet de sm aa
Sogne, og derfor h a r det fra Begyndelsen af væ ret H ovedm aalet at
faa de store Sogne slaaet i Stykker. . . .
N aar saa K irkefondet n u senest h ar ønsket, at dets K irker
skulde overdrages til Folkekirken paa Opsigelse, enten 5 eller 10
Aar, saa vil jeg derom for m in Del sige, at dengang dette horslag
kom frem, saa jeg ikke anden U d v e j: derfor anbefalede jeg det
ogsaa, hvad De |vil finde i de trykte Aktstykker. Men det vai,
fordi jeg gik ud fra den samme Forudsæ tning som Kirkefondet, og
som jeg ogsaa mente, det kunde være berettiget til af gaa ud fra,
at dersom der skulde komm e saadanne Tider, hvor Folkekirken
i R ealiteten v ar opløst, saa var K irkefondet m oralsk berettiget til