284 / 463
138
Udvals tit kæmpemæssig store, som om hele den danske Kirkes Vel
beroede paa, at man just rubricerede rigtigt mellem første, anden
og tredje Retning. Indenfor Arbejdet i København er der som oftest
ingen, der h ar Tid til at spørge derom. I de forskellige Menigheds
kredse mødes Mennesker af forskellig Retning, hvis Hjerte brændei
for det samme, Sjælenes Frelse og Menighedslivets Udvikling, og
som saa inderligt godt forliges i Arbejdet.
Ud over dette vil' jeg saa endelig sige om vor Arbejdsmetode,
og jeg siger det med en god Samvittighed, at vi har aldrig lagt
andre nogen Hindring i Vejen for at tage Arbejdet op i
i s ri ning til Kirkefondet, n aar de ikke syntes, vi havde gjort det rigtigt.
Vi har tværtimod vist, at vi vilde sige dem hjertelig la k for det
København er stor, og Markerne, ak ja, de er saa l a n g t f r a at
gulne til Høsten. Markerne trænger til et stort og stærkt 1 løjeai-
bejde og vi har sagt Gang efter Gang: Kom dog og hjælp os, og
I skal være velkommen allesammen. Og de, som kender lidt næi-
mere til Kirkefondets Historie og Bestyrelsesmøder, ved, med hvilken
Glæde det er bleven hilst, naar der en Gang imellem har været
Antydning af, at nu vilde den og den Retning spare sammen til en
Kirke netop for at faa nogle af deres Folk til at arbejde paa det
Sted. Der har aldrig været Tale om at lukke nogen ude; naar
som helst troende Mennesker fra en af de kirkelige Retninger lai
villet hjælpe os, har villet præge Arbejdet, som de selv vilde, hai
sagt: Der ønsker vi at arbejde, der ønsker vi at samle sammen,
Iil en Kirke der ønsker vi at lønne en Præst og at sætte vort
Arbejde ind, saa har alle Døre staaet aahne derfor. Kalder m an det
for eksklusivt Retningsarbejde, saa véd jeg ikke, hvad Ordet betyder.
Jeg maa saa dertil have Lov til at føje det sidste, som hører
ind under dette samme Spørgsmaal, nemlig nogle Ord om Kirkefon-
dets Retning, '¡thi hvad jeg hidtil har sagt, er kun den negative Side
af Sagen, at det ikke har nogen eksklusiv Retning. Men dermed vil
jeg for mit Vedkommende ingenlunde benægté, at Kirkefondet har
en Retning, kun at den just ikke falder sammen med de Rubrikkel,
som det kirkelige Udvalg plejer at operere med. Vor Retning kan
snart udtrykkes. Vor Trosbekendelse samler sig i tre Ord. Det
første er: Vi elsker vor Folkekirke, vi tror, at vor Folkekirke har
en stor Gerning for det danske Folk, og derfor vil vi søge saa vidt
muligt netop at tjene den og gennem den at naa ud i det hele
Folk. Det andet er dette: Vi tror, at Folkekirkens gamle nedarvede
Former er de bedste til at naa videst ud i Folket. Det skærer os
derfor i vort Hjerte, naar vi ser disse Form er synke i Grus, og
vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at faa dem genrejst saaledes, at
de bliver, hvad de skal være. Deter Sogneinddelingen med alle de
Rammer, som den giver for et sundt kirkeligt Arbejde, som vi har
lært at elske, og hvis vældige Betydning netop i en Hovedstad vi
har faaet Syn for, og derfor har vi hejst den F a n e : Smaa Sogne. Det
tredje er: Vi vil ikke arbejde for Rammerne som Rammer, for For-