285 / 463
139
nierne som 'Former, men vi ønsker at indgyde Livet i disse Former,
det Liv, som vi har fra den levende Frelser, det Liv, som vi glædes
ved i hans Menighed, det Liv, som vi véd alene kan være til Frelse
for Mennesker og fil Velsignelse for vort Folk. Derfor kan vi ikke
nøjes med alene at tjene en formel Organisation, derfor kan vi ikke
stille Pengene til Raadighed for en Styrelse, der paa Grund af sin
Upartiskhed slet ikke kan spørge om Liv eller ikke Liv. Derfor
stiller vi Fordringer til, at det Arbejde, vi skal tage Haand i med,
maa sikres for Livets Retning. Men naar vi betragter disse tre
Toner, vil jeg spørge: Hvem tør sige, at disse tre Toner, naar de
smeltes sammen til Enhed — og de er bievne Enhed i Kirkefondets
Arbejde — er eksklusive Indre Missions Toner, eller at de ikke
klinger af noget af det dybeste, som ligger i de andre Retningers
Idealer? Men de indeholder et Program for et Arbejde ad en be
stemt Vej, et Arbejde, som ikke lader sig forandre ved, at man
vælger Repræsentanter ind i Bestyrelse eller Forretningsudvalg, der
ikke forstaar dette (Arbejde, . . . Og derfor tror jeg ogsaa, at jeg
kan sige, at de Mennesker, som ikke kan gaa ind paa det Program,
kan vel rent formelt vælges ind i Kirkefondets Bestyrelse, men hvis
de bliver Flertal derinde, vilde de ødelægge Kirkefondets Arbejde,
og saalænge de var Mindretal, vilde de føle sig ilde tilpas og lor-
modentlig snart gaa deres Vej igen.
Hvad særlig Forretningsudvalget angaar, beder jeg om at maatte
sige een Ting —- det er noget, som h ar ligget mig paa Hjerte ikke
blot overfor Københavns Kirkesag, men overfor saa mange kristelige
Virksomheder og Bestyrelser i vort Land — nemlig dette: vort
Forretningsudvalg er vokset ud af Arbejdet og bestaar af Mennesker,
der forstaar hinanden i det Arbejde. Det er ikke lavet som en re
præsentativ Bestyrelse, ved at sige: Nu skal vi have en Virksomhed,
og saa tager vi en fra den Side og en fra den Side,og saa skal
de lave noget i Forening. Vi tror ikke paa den Slags repræsen
tative Bestyrelser som dem, der virkelig skal lede et Arbejde for
Guds Rige. Vi tro r paa, at naar et Arbejde er lagt frem af Herren
og er kommet til at brænde nogle Mennesker paa Hjertet, er det de
Mennesker, som skal lede det, ligegyldigt, hvilken Retning de Iil
hører, det er dem, Herren foreløbig har haft til det Arbejde. Kan
der findes andre af en anden Kulør, maa de gerne være med, men
ikke andre end de, som forstaar dette Arbejde, har Hjerte for det
og kan føre det frem i det Spor, som er Arbejdets Program. Dette
betyder ingenlunde, at jeg for mit Vedkommende lægger nogen Hin
dring i Vejen for, at der kommer andre ind i Kirkefondets For-
retningsudvalg, tværtimod, det er vel en Selvfølge, at baade jeg og
formentlig Forretningsudvalgets andre Medlemmer nedlægger vore
Mandater ved det første Bestyrelsesmøde, saa vist vi ikke vil være
nogen Hindring for, at Kirkefondets Bestyrelse kan gaa, ad hvilke
Veje den maatte ønske. Men det betyder, at naar jeg som Medlem
af Kirkefondets Bestyrelse skulde stemme paa nye Medlemmer lil