281 / 463
1 3 5
og al det en Gang maa have E nde; men det er det, .jeg kalder at
stille Sagen paa Hovedet. Kirkestyrelsen har jo paa ethvert rids-
punkt haft Lov til at sige Nej, hvor den vilde det —- den maa
da selv forsvare, hvad den har gjort. Men hvad er det egentlig,
der er sket? Det er sagt tit nok, men jeg maa have Lov at sige
det endnu en Gang. Der var en himmelraabende Kirkenød i Kø
benhavn. Saa var der troende Mennesker, der frivillig sluttede sig
sammen og sagde: det brænder paa vort Hjerte, lad os se, om vi
kan faa Lov at arbejde her. Saa har de skaffet Penge tilveje, efter-
haanden meget betydelige Midler, de har skaffet Mennesker, der
satte deres Livs Kræfter ind paa det Arbejde, de har lagt sig paa
Knæ og har hedt Aar efter Aar for, at Guds Velsignelse maatte
være over det A rb ejd e
og der er lykkedes meget deraf. Overfor alt
dette skal Staten og Statskirken saa ikke have andet at sige end:
Nej, det er for galt, det kan vi ikke tillade dem. Staten og Stats
kirken har jo Lov til at tillade saa meget eller saa lidt, som den
v il; saa faar jo de troende Mennesker, hvem denne Sag har brændt
paa Hjertet, gaa -den Vej, som er aaben i en fri Stat. Men vi kan
ikke forstaa, naar vi har gjort et ærligt Arbejde for at hjælpe den
danske Folkekirke, at saa det hele kan opfattes, som om det er os,
der med en vis Uforskammethed har trængt os ind i andres Ger
ning, i Stedet for, at Sagen er den, at det var en Gerning, som
Folkekirken som saadan skulde have gjort, men som Folkekirken
ikke loftede en Haand til at gøre, ja, som den ikke kunde løfte.
Og med Hensyn til Frem tiden: det Forslag, som nu er forelagt,
tales der om som en stor Indrømmelse og en meget betydelig Gunst,
som derigennem skal vises Kirkefondet. Lad os et Øjeblik tale ædiue-
ligt derom. Hvad er det, der .er paa Færde ? Der er fremdeles Kæmpe-
sogne i København, hvor Kirkens Gerning gøres uforsvarligt, og
Folkekirken som saadan, ja hvad gør den? Lad os sige, at den
trækker paa Skuldrene, ja sukker i sit Hjerte, men det er jo ikke
at faa Gerningen gjort. Saa kommer der troende Mennesker, som
siger: Os brænder dette paa Hjerte, vi vil gerne have Lov til at
hjælpe. Her h ar vi nu faaet købt en Grund — den var dyr, men
vi overvandt det — her har vi faaet bygget en Kirke, den blev
kostbar, men vi fik ogsaa det gjort. Vi vil saa gerne have den
brugt til Folkekirkens Bedste. Men som holkekirken nu hai ud
viklet sig, er vi blevet bange. Vi véd ikke, hvorlænge Folkekirken
staar, vi véd ikke, hvem der kommer til at styre den, og hvoidan
det hele vil arte sig, og derfor tør vi ikke uden videre udlevere det
hele. Men h ar I Brug for den halve Kirke, saa tag den. Ja, 1 skal
endda faa m ere; saa længe vi kan arbejde sammen, skal I gerne
faa det hele, og saa skal vi oven i Købet indestaa for dens Drift.
Men vi vil gerne spørge Eder,
0111
vi, naar det kommer deitil, at
vi engang ikke kan arbejde mere sammen, saa maa forbeholde os
selv den halve Kirke. Kan I ikke gaa ind paa det, saa hai I jo
Lov at sige nej; saa bruger vi den hele Kirke straks til de Formaal,