280 / 463
134
Pastor M o r t e n L a r s e n : Maa jeg give en personlig Oplys-
„ino som sigter til en Ytring, der faldt fra Biskop Rørdam . Jeg har
mindst to Gange, maaske flere, faaet Opfordring til al komme
af Kirkerne her i København. Det var ikke officielt, men det va
„aa en saadan Maade, at jeg havde en afgørende Følelse_ a al
lagde jeg Ja, var den Sag afgjort. Jeg kunde ikke sige Ja, al Gi unde
ikke her skal komme ind paa; jeg maa føje til, at naar jeg
1 0
k o m
herind var det ikke den Mands Skyld, der henvendte sig hl
m i" Det var afdøde Pastor Friis-Hansen. Han skrev ti mig, vist-
nok flere Gange, jeg tror, han rejste over til Holstebro t . ^ i £
holdt fast ved det med den Energi, som i mange Toi hold ^ ar den
Mand egen, og som jeg endogsaa ved enkelte Lej hg le el 1 * ™
r • fm. at finde lidt nærgaaende, da jeg syntes, at til syvende o*
sidst kunde han ikke være m in Samvittighed. .
1
Mennesker jeg h ar talt til om det, og jeg vilde helle! ikke l a
“
dét her, hvis jeg ikke syntes, de, " - a tte g ø re ^ tor a, ni-
lino- ved den Sag, her er Tale om, kunde ses i det lette Lys Jeg
maa dog for at dette kan ske, ogsaa have Lov til at goie et ai
Bemærkninger om mig selv . Det var nu overfor mig man var saa
fvrS S er ikke vis paa, at Lriis-Hansen vilde have gjort c el
samme overfor enhver Mand, der henregnedes til den Grundtvigske
Retning selv om h an var mange Gange mere værd end jeg c
han« vistnok noget sammen med, at jeg i m in Ungdom har været
stærkt paavirket af noget, der var dybt i Slægt Hned den mdrcmission-
ske Retning indenfor Lolkeldrken, og at jeg dengang havde, den
Dag i Dag har og vistnok til m in Dødedag vil beholde Præget
deraf. . . .
Pastor J J s s i n a : . . . Der var nogle af (le faldne Udtalelser, om jeg
maa tale frih overfor hvilke jeg helst vi.de tie stille. Der er Ud-
taleiser af en Art og i en Tone, om hvilken Kirkefondet, naai det
skal tale ud fra sit Hjertelag, vilde sige, at det har va ikke: lortjen
„o naar noget saadant bydes os, saa føler vi os fristede hl ganske at
tie. Imidlertid kan det jo være, at det ikke har været men ganske
som det blev sagt, og i alt Fald har vi en tydelig Forstaaelse at, at
Anskuelser af den Art, til Dels begrundede paa Misforstaaelser og un
derlige Mistydninger, næres i temmelig vide Kredse, overtoi hvilke de
er vor Skyldighed at gøre, hvad vi kan, for at forebygge en ubillig
Bedømmelse. Hovedsagelig vil jeg da derom sige to Ting.
Lor det første, at det gavner ikke Sagen, og det er uietfærdi&t
fra deres Side som fremkommer med det, at s t i l l e S a g e n p a a
H o v e d e t . Det kan gøres baade med Hensyn til, hvad der er gaae
i Forvejen, og med Hensyn til det Forslag, som nu foreligger. Med
Hensyn til den hidtilværende Udvikling, er det ikke saa ualmindeligt,
naar Kirkefondssagen behandles, enten det nu er i denne Kreds eller
, andre, at høre Udtalelser, som om der er vist dette Krrketond en
utilbørlig Eftergivenhed fra Kirkestyrelsens Side gennem lange iidei,