283 / 463
/
at Ordet „ensidigt“ betyder „eksklusivt“ . Det var det Ord, hvori
man mødtes, og som man fra vor Side kunde godkende, men som
Underudvalget nødig vilde sætte ind, fordi det ikke var dansk, og
m an ikke havde noget nøjagtigt dansk Ord for det samme. Der er
alligevel en lille Forskel i Betydningen, men det er den Betydning,
hvori vi h ar underskrevet det, og hvori ogsaa de andre Underud
valgsmedlemmer var tilfredse med at tage Ordet, at der ikke skal
gøres noget eksklusivt Retningsarbejde gennem det københavnske
Kirkefond. Saaledes var vi enige deri, og saaledes mener vi ogsaa,
at Kirkefondet hidtil h ar virket, og vi maa derfor have Lov til
bestemt at tilbagevise den Frygt og Mistanke, der har udbredt sig
i saa vide Kredse for, at vi skulde være en eksklusiv Retning og
styre dette Arbejde paa en eksklusiv Maade. Vor højærværdige For
mand har jo i den Henseende allerede udtalt adskilligt i Dag. Vor
Bestyrelse tæller mange Medlemmer fra de forskellige kirkelige Ret
ninger. I Forretningsudvalget har der siddet flere af andre Ret
ninger, . . . og der sidder ogsaa nu [Mennesker, som ikke tilhører
Indre Mission. . . . Om Præstevalget er der jo allerede blevet talt.
Jeg skal ikke her dvæle længere derved, men kun sige, at det er
sikkert, at vi til Præster i København har søgt langt udenfor Indre
Missions Grænser og søgt de bedste, vi kunde finde — ikke altid
med det bedste Resultat.
Med Hensyn til Arbejdsmaaden herinde er der ogsaa fremkom
met en Indvending, som vor Formand allerede har oplyst ikke har
saa meget paa sig. — Den har imidlertid fra en anden .Side endnu
mindre paa sig, idet Hovedprincippet for Kirkefondets Arbejdsmetode
er Distriktsdelingen, cl. v. s. vi har altid som Grundprincip hævdet,
at det ikke er rigtigt, at Præsterne gaar hinanden i Vejen, men at
de bør have særskilte Arbejdsomraader, for at hver enkelt Præst
efter sin Individualitet og Overbevisning kan gøre Arbejdet frit i
sit eget Distrikt. . . . Og da begriber jeg ikke, hvordan en Præst
af nogen Retning, der gaar ind under det Arbejdsprincip, kan sige, at
vor Arbejdsmetode skulde lægge ham Hindringer i Vejen for at gøre
netop det Arbejde, som hans Overbevisning tilskynder ham til. Med
Hensyn til Arbejdsmetoden endnu dette: Der blev talt om Menigheds
samfundene ved Kirkefondets K irker; hvad nedsættende der blev sagt
om deres Tal beror vistnok paa en meget ringe borstaaelse af de
aandelige Forhold i København, og derfor skal jeg ikke komme
nærmere ind derpaa. Men der blev ogsaa med en henkastet Bemærk
ning uden videre antydet, at det er Indre Missions Folk alle de,
som staar i vore Menighedssamfund. Hvor véd den, som siger det -
jeg véd det ikke —, hvor mange af dem der er Indre Missions bolk
og hvor mange ikke? Jeg kender . . . københavnske Menighedssam
fund, hvor baade den første og den anden og den tredje og den fjerde
Retning er blandet imellem hinanden; og jeg tør sige, at det ei
netop noget af vor Ære, at naar Arbejdet tages op herinde, svinder
disse smaa Retningsforskelle. De gøres ogsaa her i det kirkelige
1 3 7