288 / 463
142
end at se denne Strid om at faa lige Del i Styrelsen vilde det være
at se de forskellige Retninger kappes i Iver for at tilføre vor gamle
Folkekirke bestandigt bedre Arbejdsvilkaar i vor Hovedstad.
Provst K o c h : Den Sag, vi nu h ar for, har jeg, lige siden vi
forhandlede den i forrige Samling, bestandig imødeset med Æng
stelse. Saadan som det dengang stillede sig, kunde jeg ikke andet
end være en bestemt Modstander af de Fordringer, som Kirkefondet
havde stillet, og paa den anden Side vilde jeg meget, meget nødigt
træde op imod det. Thi hvad Mening m an end ellers kan have om
Kirkefondets Virksomhed, synes jeg ikke, jeg kan skjule for mig
selv, at naar jeg tænker paa, hvad Frem tiden vil se paa af hvad
der er udrettet her i Landet i vor Tid, vil denne Virksomhed blive
mindet, naar det meste af, hvad vi andre har gjort, for længe
siden er blevet glemt. Det er et stort og ypperligt Arbejde, der er
blevet udført. Jeg kan give Professor Madsen og Biskop Koch Ret
i, at Kirkefondet er optraadt med stor Hensynsfuldhed i denne F or
handling. . . .
Pastor L a u r s e n : . . . Jeg vil protestere imod, at jeg skulde
have rettet noget Angreb paa Kirkefondet. Det var der ingen, som
gjorde i Gaar, jeg heller ikke. . . . Jeg sagde i Gaar udtrykkeligt —
maaske lidt spøgefuldt, men jeg kan godt staa ved det i fuldt Alvor —
at Kirkefondet var et kært og arbejdsomt Folkekirke-Barn. Det
Udtryk kan jeg godt bruge
0111
det, og man vil ikke finde noget
eneste Sted, hvor jeg h ar sagt eller skrevet, at jeg ønskede Kirke
fondet ud af Verden. Jeg vil sige De Herrer, at jeg har ofte ude
paa Landet givet Kirkefondet et godt Vidnesbyrd og været med til
mange Steder at fortælle Folk indenfor vor Retning om det stoie
Arbejde, der bliver gjort herovre i København. Men paa den anden
Side kan jeg ogsaa nok tale om Kirkefondet, uden at jeg just be
høver at skulle beromme alle dets gode Gerninger hver Gang. . . .
Hermed skal jeg anbefale det kirkelige Udvalg at stemme for
Betænkningen, saaledes som den er. Vi, der har siddet i dette Un
derudvalg, er jo ret forskellige, og der var vist adskillige, der slet
ikke havde ventet, at vi kunde have opnaaet Enighed. Jeg tror,
at naar vi har kunnet opnaa Enighed, vil ogsaa de fleste her i Salen,
selv
0111
der kunde være et og andet, man ønskede anderledes,
kunne være med til nu at lade denne Betænkning gaa ud i liv et.
Derfor vil jeg, som sagt, gerne stemme for en Dagsorden om, at
vi slutter Sagen med denne første Behandling.
Provst Z e u t h e n : Det er bleven sagt baade i denne Sal og uden
for, at Kirkefondet var et Arbejde ud fra et bestemt Parli. Hvis
man kalder Indre Mission for et Parti, hører jeg fuldt ud til dette
Parti, ja saa har jeg endogsaa den Æ re at indtage en Førerstilling
i dette Parti. Jeg maa derfor vel have Lov lil at udtale mig om,