293 / 463
44 7
aldrig have kunnet udfolde en saadan Virksomhed, hvis det ikke
havde besiddet noget af den Ensidighed, som det faktisk besidder.
Men hvad jeg ønsker, er, at det ved Siden af denne Ensidighed vil
se lidt tolerant paa de andre Retninger, og da Kirkefondet modtager
Understøttelse fra hele Folkekirken, synes jeg ogsaa, det er et be
rettiget Krav, som nu er kommen frem ogsaa fra det Grundtvigske
Konvents Side, denne Henstilling om, at ogsaa Præster af andre
Retninger end Indre Mission kan komme i Betragtning ved Besæt
telsen af Embederne ved Kirkefondets Kirker. Det er nu blevet
hævdet, at det ogsaa er Tilfældet, men vi véd godt allesammen, at
det er forholdsvis sjældent ved Siden af Indremissionspræster ; men
jeg skal ikke nægte, at jeg dog finder en vis Berettigelse i dette,
da som sagt Hovedarbejdet udføres af Indre Mission. . . .
Højskoleforstander L u n d : Adskillige af de Bemærkninger, der
er faldne under denne Forhandling, kunde jeg have Lyst til at ud
tale mig om ; men jeg skal ganske give Afkald derpaa og blot sige,
at det har været mig en s t o r G l æ d e ogsaa som Medlem af Under
udvalget at kunne være med at slutte den Overenskomst, som vi
nu har forelagt Udvalget her. Om det er den allerbedste Ordning,
der kunde tænkes, er ikke saa godt at sige, men jeg har ikke kunnet
finde nogen bedre. Jeg kan nemlig ikke indse andet, end at Indre
Mission maa kunne være tjent dermed, som de jo ogsaa selv mener.
Det kunde aldrig falde mig ind — det vil jeg sige her —- at være
med til at slutte en Overenskomst, naar jeg havde den Følelse, at
man derved vilde svække Kirkebygningssagen, Kirkefondssagen. Jeg
forstaar, at der i den Sag har aabenbaret sig en Gaapaa-Kraft,
som vi ikke har for meget af her i dette Land, og jeg tænker, at
vi fra alle Sider er enige om, at naar vi tænker paa de Livstegn,
der er at finde i vort Folk, saa møder os ogsaa Kirkefondets Ar
bejde. Paa den anden Side synes jeg ikke, det kan bebrejdes os,
at vi har privilegeret den Retning, som nærmest har staaet bag
dette Arbejde. Saa kunde man lige saa godt sige, at da man i sin
Tid oprettede Valgmenigheder, var det et Privilegium for Grundtvi
gianerne. Jeg synes derfor, at hvad vi her hår forelagt, maa kaldes
baade godt og brugbart. . . .
,
Pastor B a l s l e v : . . . Jeg vil begynde med ogsaa at sige Under
udvalget Tak for dets Løsning af dette, som det fra først af saa ud
til, meget vanskelige Problem, som jeg med Fornøjelse og Glæde
stemmer for efter kun én Behandling. Men det, som har været be
stemmende for mig til at kunne være glad ved at kunne gaa med
til det, er slet ikke det Spørgsmaal: Har Kirkefondet faaet for meget
eller for lidt i Overenskomsten? for vi er vel allesammen enige om,
at Kirkefondet i sig selv skulde have alt, hvad det kunde faa, for
at faa Lov til at udfolde den Livskraft, der bor i det, vel at mærke
indenfor Lovens Rammer. . . . Det, som i Særdeleshed ogsaa glæder