297 / 463
151
og at tjenes tledig personel Kapellan ved Vor Frue Kirke
i Aarhus C h r i s t i a n H e r m a n K a l k a r S e i d e l i n og Kan
didat i TheologienPovl Hel we g-Lars enallemaadigstmaa,
beskikkes til henholdsvis Sognepræst og præsteviet Med
hjælper for Filips Sogn her i Staden med de ovenanførte
Forpligtelser fra den Dag at regne, da Filips Kirke indvies
til at tages i Brug som midlertidig Sognekirke for Filips
Sogn.“
I
V e d F i l i p s k i r k e n s I n d v i e l s e
den 27. Oktober 1907.
Af Biskop, Dr. S k a t R ø r d a m .
„Vi h a v e i kke h e r en b l i v e n d e St ad, me n vi
s ø ge e f t e r d e n t i 1ko m me n d e ‘‘. Saaledes; staar der skre
vet (Hebr. 13, 14), og dette er Guds Folks og Guds Børns
store Lykke, at vi om vor Vandring her, hvor vi „gaar til
Døden, hvor vi gaar“, kan tale saaledes, at vi ikke alene
sige det første, at vi ikke her have en blivende Stad, men
i samme Aandedræt kan tilføje: vi søge, vi attraa og tragte
efter den tilkommende Stad, den levende Guds Stad, det
himmelske Jerusalem, hvis Grundvold, aldrig rokkes, og hvor
alle Guds Børn skal samles evindelig.
Den første Sætning: ,,vi, have ikke her en blivende Stad“,
den kan alle Mennesker sige efter, ja, de vil blive nødte
dertil, selv om de bo- i det mest grundfaste Palads og ind
rette sig der, som om 'de kunde blive der i al Evighed. Der
kommer dog tilsidst den Stund, da de alle maa erkende,
at de ikke kan blive her længer, men maa rejse bort her
fra. Men det gør da den store, himmelvide Forskel, om
man da kan sige: nu .rejser jeg h j em! eller man ikke kan
sige andet end: nu rejser jeg bor t ! bort til det ukendte
dunkle, hvor jeg ikke ved Vej eller Sti, ej heller hvad eller
hvem der skal møde mig; kun det ved jeg, at alt det, jeg
hidtil har levet med, maa jeg slippe og lade tilbage her
efter mig. — Jeg vil ikke her tale om dem, der har be-
gaaet det aandelige Selvmord at søge en Slags Trøst over
et forspildt Liv i den Tanke: saa er det forbi altsammen;