299 / 463
153
ind som vor Forløber og har beredt os Sted, at hvor han
er, skal og hans Tjenere være.
Derfor kan vi sig e : „vi have ikke her én blivende Stad,
men tragte efter den tilkommende“. Det er det samme,
som der saa ofte peges paa i Apostlenes Breve, naar det
hedder, at vi er fremmede og Udlændinge, d. v. s. vi have
ikke vort Hjem her paa .Torden, men vi ere paa Vejen hjemad,
vi „rejse til vort Fædreland, hvor Dag ej ligger i Dvale,
hvor frydelig vi til evig Tid med Venner i Lys skåle tale“.
Og dette er vor store Lykke, det giver os an stor Frimodig
hed under alle Kaar, selv om de skal være baade tunge
og trange.
Nu ere vi samlede i Dag for at indvie dette nye Hus.
Vi maa glædes derover og takke Gud, fordi vi her have
faaet et nyt Samlingssted for hans Menighed. Og vi sige:
Gud velsigne dem, der ved deres Kærligheds Arbejde og
Gaver have udrettet, at dette Hus er blevet bygget. Men
dog ved vi alle, at det ikke er et Hus som dette, der skal
være Guds Børns Hjemsted. Det maa vi især mindes om
derved, at dette Kirkehus jo kun er bestemt til at være mid
lertidigt, indtil det i en lykkelig Stund kan blive afløst af
en mere grundmuret Bygning. Og jeg tænker, at vi alle,
som her ere samlede, vil se med Længsel frem til den Dag,
da et saadant Kirkehus kunde blive rejst ved Menighedens
Kærlighed og Gaver. Men selv om dette da blev nok saa
grundfast bygget, maaske endog saa fast, at det kunde staa
indtil Dagenes Ende, saa bliver det dog ikke et blivende
Hjemsted for Guds Folk; en Gang skal det synke i Grus
og Aske 'saave1 som alle de andre Kirkehuse trindt paa Jord,
baade de store og de smaa. Nej, dette og alle de andre
Kirker indvies til at være et Herberg, et Hvile- og Bedested
paa Vandringen her i Udlændigheden hjem til det sande
Guds Hus, Faderhuset oventil, hvor alt det fremmede, al
Synd og Død og Mørke aldrig i Evighed skal findes eller
kendes.
Og naar jeg nu i Dag i en kort Sum skulde udtale,
hvad vi maatte ønske for den Gerning, den Ordets Tjeneste,
som herefter iskal øves i og ud fra denne Kirke, saa vilde
teg sige, at Mennesker derved skulde ledes og hjælpes til