273 / 463
127
F o r det første er det uretfærdigt, n a ar m an taler om K irkefon
dets Stilling til Folkekirken, da at stille det samm en med N utidens
,,individualistiske og sam fundsopløsende Tankegang“ og at dele Sol
og V ind paa den Maade, som det er sket i Afsnit I — ganske fra
set, at m an derved komm er til at kaste et uheldigt Lys over sig
selv, som om m an ikke af den enkelte vil forlange „en bevidst
personlig B ekendelse“, m en vil nøjes m ed at „indo rdn e den enkelte
u nd er H ensynet til det store K irkesam fund“ .
Men dernæ st er det uretfæ rdigt at bebrejde Kirkefondet, at det
soger at arbejde det kirkelige Arbejde op ru n d t om kring i Sognene
m ed U dgangspunkt i, hvad h er kaldes „lavloftede, uanselige Lokaler
Stykke 2). Den kristne K irke er ikke begyndt m ed store K irker
eller m ed anselige Bygninger. Saa kan vel ogsaa nok et Sogn i Kø
b enhavn væ re bekendt at begynde m ed sm aa K irkerum , n aar Ar
bejdet tages op i Jesu K risti N avn og til hans Menigheds F rem m e;
og saa to r vi ogsaa tro, at der vil findes „en saadan Modenhed hos
dem, der komm er fra de sm aa H jem ru n d t om det, at de kan se
bo rt fra disse udvortes F o rh o ld og glæde sig ved Hovedsagen, at
kunne sam les om O rdet og .Sakramenterne. Ja, jeg kunde endog være
tilbojelig til at tro, at der kunde være dem, der var glade over at
sam les i en saad an lille Bygning og kunde fole det hyggeligere dei
end i den store Kirkebygning.
F o r det tredje finder vi — jeg tror, jeg tø r tale paa fleres
Vegne end m ine egne — en U retfæ rdighed i, at m an under Afsnit 3,
Sognedelingen, angriber K irkefondet, fordi det „binder Velgørenheden
til de faste kirkelige In stitu tio n er; den bø r have Lov til at røre
sig frit, og der er P u n k te r nok, hvor der er god B rug for den .
Vi finder, at en Menighed, som er offervillig og gør meget Arbejde
for at k u n n e holde en Gudstjeneste i Gang og lønne sine Piæ stei,
h ar m a n ikke R et til at angribe, fordi den sukk er: „Vi beklager, at
vi ikke h a r kunn et anvende større Summ er paa Fattigplejen“. Vi
er vis paa, at den Menighed h a r ogsaa gjort et A rbejde foi I attig-
plejen, og er d er saa bleven anvendt noget paa Gudstjenesten, hai
de fattige vist ikke haft G rund til at klage derover.
Endelig finder vi det heller ikke retfærdigt at bebrejde Kirke-
tondet, at det h a r et Ideal, at det ikke blot siger: N u vil vi se,
hvorm ange Penge vi har, og saa deler vi Sognene saaledes, at \ i
faar Sogne p aa 16,000 eller 20,000 Mennesker. Vi synes, det ei
al Æ re værd, n a a r K irkefondet h ar et Ideal og siger: Vi vil gerne
have sm aa Sogne, og saa stoler vi paa, at den H erre, dei hai
Guldet og Sølvet, ogsaa vil hjæ lpe os. D erfor tro r jeg, jeg tor sige,
at det, der isæ r v ar Følelsen hos os ovre i A arhus, var en Be
drøvelse over, at dette Aktstykke v ar komm et frem. Vi kunde godt
forstaa, at der var forskellige Meninger om K irkefondets Arbejde,
men dette i denne F o rm vilde vi have ønsket uskrevet.
N aar jeg i Anledning af den lille A nmæ rkning om de 12 Med
lemmer, der ikke h a r underskrevet, og som, naai m an ikke ekse