Previous Page  269 / 463 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 269 / 463 Next Page
Page Background

123

ges derfor til en forskelligartet Forkyndelse derinde, og det gælder

ogsaa A rbejderbefolkningen. Det h ar ogsaa den G rundtvigske H en­

vendelse Øje for, idet den siger: „for at k unn e naa til saa mange

Kredse som muligt indenfor Befolkningen“ . Den udtaler jo derm ed

en Æ ngstelse for, at i det Øjeblik K irkefondets Arbejde bliver et

ensidigt Retningsarbejde, vil der være mange Kredse, som m an ikke

vil naa til.

Men der skulde m ed dette første P u n k tum i 2det Stykke, Side

5, siges noget mere, som den højtæ rede O rdfører ikke fik sagt.

Der skulde siges dette, at Forslaget om de nye Valgmenigheder er

stillet u n d e r e n b e s t e m t F o r u d s æ t n i n g , nem lig den, „at der

igennem det københavnske K irkefond til K irkenødens Afhjælpning

i København bor ydes et alm ent folkekirkeligt A rbejde uden ensidigt

Retningspræg“ . Det er den bestem te Forudsæ tning, m an ei gaaet

u d fra. da m an stillede Forslaget om Oprettelse af de nye Valg­

m enigheder — det vil jeg bede ærede Medlemm er lægge særlig Mærke

til. K un ud fra den Forudsæ tning, at der virkelig ydes et alm ent

folkekirkeligt A rbejde uden ensidigt Retningspræg, kunne vi tilraade

den Udvej, som er foreslaaet i Betænkningen. Men staar d e t fast,

saa er der i den anviste Udvej tillige udtalt overfor Kirkestyrelsen,

at viser K irkefondets A rbejde sig ikke at være et alm ent folkekirke­

ligt Arbejde, m en et A rbejde i en ensidig Retnings Tjeneste, saa

skal denne Indrømm else ikke gives. Det er jo nemlig ikke Meningen

m ed den anviste Udvej, at K irkestyrelsen skal være bunden ved Lov

til for E ftertiden at gøre denne Indrømm else til Kirkefondet, hver

Gang dette vil overdrage den en Kirke. Nej, K irkestyrelsen er al­

deles frit stillet. Jeg vil bede æ rede Medlemm er lægge Mærke til,

at der sta a r: „ k a n gives". . . .

• H idindtil vil jeg antage, at de to M edlemmer af Underudvalget,

der tillige er Medlemm er af K irkefondets Forretningsudvalg, nem lig

Professor W estergaard og P astor Ussing, i det væsentlige vil have

været enige m ed mig. . . .

Men h er komm er der saa en lille Divergens. Den hai givet

sig U dtryk i B etænkningen i 2det P u n k tum af 2det Stykke, Side 5,

der lyder sa a le d e s: „ F ra nogle Sider indenfor Underudvalget h a r der

ytret sig Betænkeligheder i denne Henseende, idet m an baade i Sam­

m ensæ tningen af K irkefondets Forretningsudvalg og i den Maade,

hvorpaa P ræ steem bederne ved Kirkefondets K irker besættes, ikke kan

andet end se et U dtryk for, at K irkefondet væsentlig aibejdei i en

enkelt Retnings T jeneste“ . D er tilføjes, at Frygten herfor ogsaa

andetsteds er komm et til Orde. Ja, det er rigtigt, at m an h ar ud­

talt Betænkelighed ved dette, at Kirkefondets Forretningsudvalg i

sin Midte ikke h a r nogen R epræ sentant for to saa betydelige kirke-

lige R etninger i den danske Folkekirke som C entium og den Gi un t

vigske Retning. Ganske vist er der jo ingen, der tvivler om, at det

er overordentlig udmæ rkede Mænd, der sidder i Forretningsudval­

get. Vi véd jo ogsaa, at en Mand h ar sin Styrke i sm Begrænsning;