272 / 463
126
for mig ikke nogen Tvivl om, at det ogsaa indenfor K irkefondets
Bestyrelse vil lykkes at faa Majoriteten, m aaske endog den overvejende
Majoritet, til at slutte sig om dette Forslag. D er er adskillige inden
for K irkefondet, som vil næ re nogen Betænkelighed derved, idet de
vil synes, at G arantien ikke er stærk nok, m en jeg haaber, at disse
Betænkeligheder skal kunn e overvindes. Vi vil ved dette Forslags
Gennem førelse opnaa den store Fordel, at K irkefondet k an komm e
til at arbejde paa de Opgaver, det h a r stillet sig, uden at skulle
anvende sine K ræ fter paa at faa klaret disse Spørgsmaal om, hvilken
K urs m an skal følge, m en ganske rolig kan virke i T ilslutning til
den kirkelige Ordning, vi nu engang har.
P asto r M a r t e n s e n - L a r s e n : Jeg m aa have Lov til at gøre
et P a r B emæ rkninger i Anledning af P asto r L aursens Udtalelser. D er
ligger h er paa vo rt Bord en H envendelse til det kirkelige Udvalg fra
22 Medlemm er af det kirkelige C entrum s Konvent i København. I
den staar en A nmæ rkning paa første S id e : „D et om talte Præ stekon-
vent tæ ller 34 M edlemm er; af disse h a r 22 undertegnet efterstaaende
Redegørelse, og andre, som e r enige i det meste af dens Indhold,
h a r af personlige G runde ikke ønsket a t undertegne, medens ku n
ganske enkelte h ar udtalt sig m od Redegøreisens Indh o ld “ . Forstod
jeg P asto r L au rsen ret, vilde h an fortolke denne sidste Sætning saa-
ledes, at de 22 h a r undertegnet, og de fleste andre var enige i In d
holdet, m en vilde af personlige G runde ikke undertegne, m edens k u n
ganske enkelte vilde udtale sig m od Redegøreisens Indhold. Men
jeg vil gøre opmæ rksom paa, at det, der staar, er, at der er „ a n d ie ,
der er enige i det meste af Indholdet, m en af personlige G runde
ikke h a r ønsket a t undertegne, m en hvor m ange disse andre er, om
det er to eller tre, staar der ikke noget om ; jeg m aa for m it Ved
komm ende sige, at jeg formoder, at disse and re k u n kan væ re et
P a r Stykker. Jeg kender adskillige blandt de 12, som h a r u n d lad t
at undertegne, ikke af personlige G runde, m en af H ensyn til selve
Sagen, idet de er uenige m ed Indholdet af dette Aktstykke, dets
T one og dets A rgumenter.
D ernæ st m aa jeg m aaske sige — dog ud en noget M andat
et P a r O rd angaaende kirkeligt C entrum s L andsudvalgs Stilling til
Sagen. Vi, der v ar sam lede i A arhus, var ikke blot Folk fra L an
det, m en ogsaa Københavnere. Og det gæ lder — hvis jeg h a r op
fattet Stem ningen rigtig —- saavel dem fra L andet som os fra Kø
benhavn, at skulde vi udtrykke vor Stilling overfor dette Aktstykke
fra de 22, m aatte vi sige, at det var egentlig Bedrøvelse, og det en
Bedrøvelse over, at 22 P ræ ster h er i København — m ange m ed
gode Navne — h a r sat disse un d er et Aktstykke, som paa flere
P u n k te r er saa uretfærdigt, som dette Aktstykke er. H vor meget
eller hvor lidt m a n k a n billige hos K irkefondet i det enkelte, hvor
meget eller hvor lidt der kan være at rette, er dog de Anker, der
h e r er rettede m od det, paa væsentlige P u n k ter uretfærdige.