268 / 463
12 2
det københavnske K irkefond til K irkenødens Afhjælpning i Køben
h avn bør ydes et alm ent folkekirkeligt A rbejde uden ensidigt Ret
ningspræg.“ Jeg kunde have ønsket, at den højtæ rede O rdfører ikke
var gaaet altfor let over dette P unktum . D en højtæ rede O rdfører
u d ta lte : Vi er ved at stille vort Forslag gaaet ud fra, at det vil
have sin store Betydning, at K irkefondets A rbejde ikke bliver gjort
i en ensidig Retnings Tjeneste. Det er jo fuldkomm en rigtigt, det
er vi fra alle Sider enige o m ; m en hvilken B etydning vil det have ?
Det vil have den Betydning, at bliver dette A rbejde gjort i en en
sidig Retnings Tjeneste, vil de andre kirkelige R etninger indenfor
F olkekirken unddrage K irkefondet Støtte og Tillid. Det fremgaar
jo tydeligt af de to H envendelser om K irkefondssagen, som er sendte
til det kirkelige Udvalg. Jeg skal saaledes henvise til den R ede
gørelse, som M edlemm er af C entrum s K onvent i K øbenhavn h ar
tilstillet det kirkelige Udvalg. D er udtales mod S lutningen H aab
om G arantier for, at K irkefondets A rbejde m aa „blive ført i et saa-
d ant Spor, at det k an hjæ lpe til at fremm e det kirkelige Liv, ikke
blot indenfor et enkelt Parti, m en m ed ligeligt H ensyn til hele
vor Folkekirke. K an dette ikke ske, da m aa vi m ed Beklagelse
erklære, at vi ikke k an fortsætte vor Samvirken m ed K irkefondet
eller støtte dets V irksomhed, ligesom vi heller ikke k an anse os for
pligtede d ertil“. Se, det er jo klare Ord. Og H envendelsen fra det
Grundtvigske P ræ stekonvent ud taler i m ere m oderate Udtryk ak
k u rat det samme. D er udtales „H aabet om , at der for F rem tiden,
navnlig ved Besættelser af Præ steembeder, m aa blive taget ligeligt
H ensyn til Folkekirkens forskellige R etninger for at k unn e naa til
saa m ange K redse som muligt indenfor Befolkningen“ . Og hvis det
ikke sker, føler U nderskriverne sig „overbeviste om , at K irkefondet
ikke vil kunn e blive som fra først af tilsigtet, et Arbejde, der om
fattes m ed Tillid og Kærlighed af de forskellige R etninger indenfor
F o lkekirken“ . . . . . Det er altsaa ganske rigtigt, hvad den højtæ rede
O rdfører udtalte, at det vil have sin store Betydning, at A rbejdet
ikke bliver ledet i en ensidig Retnings Tjeneste, thi det vil altsaa
have den Betydning, at de andre kirkelige R etninger ellers slaar sig
fra og undd rag er K irkefondet en Støtte, som det ikke kan u ndvæ re;
thi det er jo vist nok, at K irkefondet aldrig havde naaet den Ud
vikling, som det h a r naaet, ud en Støtte fra de andre kirkelige R etnin
ger, ikke blot pekuniæ r, m en ogsaa m oralsk Støtte. H eller ikke
vilde det have naaet saa vidt, om ikke Sjællands Biskop havde
ydet sin væ rdifulde H jæ lp og udadtil givet et Udtryk for, at Kirke-
fondets A rbejde netop skulde væ re et alm ent folkekirkeligt Arbejde
uden ensidigt Retningspræg.
At K irkefondets Arbejde ikke bliver ledet i en ensidig Retnings
Tjeneste, vil dernæ st ogsaa have sin store Betydning af den G rund, at
ellers store Dele af den københavnske Befolkning ikke vilde komm e
ind und er kirkelig Paavirkning. Den københavnske Befolkning er
jo, ligesom Landets øvrige Befolkning, ret forskelligartet; der træ n