262 / 463
116
fondet betragter som sit Form aal, og om de G arantier, som fra
K irkestyrelsens Side kan kræves for, at K irkefondets V irksomhed
bliver øvet paa en saadan Maade, at Folkekirken som saadan kan
vedkende sig den. De vil i B etænkningen finde u d ta lt: „ I den
sidste Tid h a r der im idlertid paa flere P u n k ter vist sig en Spænding
m ellem K irkestyrelsen og Kirkefondet, idet dettes Bestyrelse er kom
m et til den Overbevisning, at et Sam arbejde paa det hidtidige G rund
lag ikke er gennem førligt for F rem tid en og i saa Henseende h ar
p aaberaabt sig, at F orholdene er undergaaede en saa betydelig For-
andring, at de Forudsæ tninger, hvo rp aa de tidligere 1illidsforhold
hvilede, ikke mere! er til Stede.“ Til næ rm ere Forstaaelse af, hvad
h er er m ent, henvises til nogle Udtalelser i en Skrivelse fra Kirke-
fondets Forretningsudvalg til M inisteriet for Kirke- og Undervisnings-
væsenet. H er staar, at „K irkefondets Forretningsudvalg ikke kan
unddrage sig den Følelse, at Forholdene de sidste Aar h ar udviklet
sig saaledes, at fastere Aftaler er nødvendige.“ Dels er T anken om
en Adskillelse af K irke og Stat rykket næ rm ere, dels er Spørgsmaalet
om Folkekirkens Bekendelse rejst paa en saadan Maade, at den
troende Menighed ingenlunde kan fole sig tryg for Frem tiden. Dels
er overhovedet O rdningen af alle Folkekirkens F o rho ld og deriblandt
Præ stevalget taget op til ny Lovgivning, og m an ser m ed Bekym ring
hen til den herfra for Menighedslivet mulig opstaaende Fare. Dels —
hedder det endelig — h a r de sidste T iders F orhandlinger paa flere
P u n k ter godtgjort, at der er forskellige Meninger angaaende G ræn
serne for K irkefondets Ejendom s- og Raadighedsret, „hvorfor det
m aa anses for ganske nødvendigt, at klare Aftaler træffes.“ Dette
h ar medført, at m an er begyndt m ed højere Bøst at kræve G arantier,
disse Garantier, som m an, saalænge man befandt sig i, hvad jeg
vil kalde en folkekirkelig Um iddelbarhed, ikke tænkte paa at for
lange. De Betænkeligheder, der saaledes udtales, vil m an ogsaa finde
frem førte i Biskop R ørdam s Skrivelse af 25. April 1907.
P aa den anden Side følger det af sig selv, at i det Øjeblik disse
G arantikrav stilles fra K irkefondets Side, m aa K irkestyrelsen med
Nødvendighed ogsaa stille sine G arantikrav og sp ø rg e : hvad Sikker
hed h a r vi for, at I vil arbejde i Overensstemm else med Folke
kirken og det, somi i det hele er F o rm aalet for det folkekirkelige
Arbejde. Som Die vil se a f Bilagene til Betænkningen, er disse Ga
ran tik rav særlig kom ne frem i Anledning af E liaskirken paa Vester
bro. Der fremkom i den Anledning fra Kirkefondets Side et Forslag
om, at de G arantikrav, som det kunde ønske fyldestgjort, m aatte
opfyldes derigennem , at der sam tidig med, at en Kirke blev over
draget til folkekirkeligt Brug, blev truffet Bestemmelser om en Op
sigelsesfrist paa 5 Aar fra begge Sider, baade fra K irkestyrelsens
Side og fra Kirkefondets. Man satte denne F rist saa lang, fordi
del ikke skulde være en Opsigelse, der fandt Sted i Kraft af en.
øjeblikkelig Misstemning, men Sagen skulde virkelig overvejes, førend
der skredes til Opsigelsen. F ra Kirkestyrelsens Side blev det med