308 / 463
162
at imødegaa de Indvendinger, der møder os, og at vi gør
os Umage for at forstaa andres Anskuelser, saa at vore
Oplysninger virkeligt kan tjene dem. Saa til Slut — lad
os mindes Gal. 6, 9 om ikke at blive trætte; der er mindst
3 Aar tilbage; maaske der venter os Skuffelser og Van
skeligheder, men de sendes jo ofte for at prøve vor Tro og
berede Vejen til nye Glæder. ,,Vi skulle høste i sin Tid,
saafremt vi ikke forsage“.
Den derpaa følgende F o r h a n d l i n g indlededes af Kasse-
kontrollør Ba n g e r t , der udtalte, at det var godt, det saa
sort og vanskeligt ud, saa var Faren for at falde i Søvn ikke
saa stor. Paa den anden Side skal vi ingenlunde ængstes,
Gud baner jo Vejen for os ogsaa paa Steder, hvor vi intet
ventede, talte om den store Arv og udviklede, hvor skønt
det vilde være, om troende Mennesker, naar de skiftede Arv,
da ogsaa altid vilde give Herren en Ar v e l od .
Paa ;en Forespørgsel fra Fuldmægtig Wi nge , om man
skulde henvende sig paany til dem, der havde tegnet sig
for Bidrag „én Gang for alle“, svarede bl. a. Professor
Z e u t h e n , at det kunde man sikkert godt, da mange af
Princip kun tegnede sig „én Gang for alle“, men derfor ikke
havde noget imod, at man næste Aar igen anmodede dem
om et Bidrag; de vilde iblot ikke love mere, end de vidste,
at de kunde holde. Forøvrigt mente Taleren, at det for
Tiden saa lyst ud for Kirkefondet, man behøvede blot at
vise hen til den Bække velvillige Udtalelser, der fremkom
fra alle Sider i det kirkelige Udvalg.
Grosserer A d o l p h gjorde opmærksom paa, at Kirke-
fondet i det sidste Aar havde faaet f l e r e testamentariske
Gaver; iøvrigt vilde han understrege, at Kirkesagen er Her
rens Sag; thi Gud elsker Menneskesjælene, følgelig maa
han ogsaa have Behag i et Arbejde, hvis egentlige Maal
er Sjælenes Frelse.
Pastor J u h l mindede i Tilslutning hertil om Ordet hos
Zach. 4, 10: Thi hvo har foragtet ringe Tings Dag? og paa
Blyloddet i Serubabels Haand skue med Glæde hine syv,
nemlig Herrens Øjne, de farer om over hele Jorden; som
Herren havde Behag i Serubabels1Arbejde for at bygge hans
Navn et Hus, saadan tør vi ogsaa tro, ja har vi ogsaa
allerede i rigt Maal mærket, at han har Behag i Arbejdet
for, at vor Hovedstad bliver forsynet med Huse til hans
Ære; endnu gør han Bjergene til Sletter, og det skal lykkes
at faa Slutstenen ført frem under Fryderaabet: Naade,
Naade være over den!