310 / 463
164
„Gør dig rede, bliv Lys, thi dit Lys er kommen, og Her
rens Herlighed er opgangen over dig; thi Mørket skjuler
Jorden og Domkelhed Folkene, men over dig skal Herren
oprinde, og over dig skal hans Herlighed ses.“
Stiftsprovst P a u l li opladste derefter det Dokument, der
var nedlagt i Grundstenen, og hvori det oplystes, at Ko
miteen til Kirkens Opførelse var nedsat 1902 paa Foran
ledning af daværende Sognepræst H. Wamberg, der døde
1904. I 1906 var der samlet 15,000 Kr., og af Staten blev
bevilget 30,000 Kr. fordelt paa 2 Aar. Kirken vil koste
53,000 Kr. foruden Klokker og Udsmykning; den faar 300
Siddepladser med Mulighed for Udvidelse med en Kors
arm mod Nord.
Stiftsprovsten nedlagde derefter Grundstenen i den tre-
etnige Guds Navn, og Højtideligheden sluttede med Salmen:
„Mægtigste Kriste“.
M i n d e s t e n e n f o r F a s t o r F r i i s H a n s e n .
Som tidligere meddelt blev der Fredag d. 14. Juni af
sløret en Mindesten for Kirkefondets første Sekretær, Pastor
J u l i u s F r i i s-Han sen , ude paa Vestre Kirkegaard.
I Dag bringer vi et Billede af denne Mindesten, der er
rejst for Gaver fra Deltagere i Helliggørelsesmødeme; til
lige bringer vi et Referat af den Tale, hvormed Professor
W e s t e r g a a r d afslørede Mindestenen: Paa det københavn
ske Kirkefonds Vegne vilde han bringe en Tak til dem, der
havde rejst det skønne Mindesmærke over vor afdøde Ven
Friis Hansen, og han, mindede dernæst om det store Arbejde,
denne gennem otte daadrige Aar af sit Liv havde udført
til den københavnske Kirkesags Fremme. Han havde ar
bejdet endnu længere for denne Sag, idet hans Tanker havde
kredset om den, før han blev Kirkefondets Sekretær; han
saa klart, hvilken stor Betydning denne Sag havde saavel
for Hovedstaden som for hele den danske Menigheds Liv.
Og han udførte sin Gerning med sejrsstærk Tro og en
opofrende Selvfornægtelse, der tog hans Kræfter i den Grad,
at havde den været mindre stor, havde han maaske været
blandt os endnu.
Taleren fremdrog et Minde, der knyttede sig til et Brev,
Friis-Hansen skrev paa sit Dødsleje, nogle faa og fordrings-
løse Ord, han skrev et Par Dage før sin Død i et Brev til
Taleren, nemlig: „Jeg l i g g e r h e r f u l d af N a a d e og
F r e d . “