KøbenhavnsKirkesag

Men hvis der nogen Sinde skulde komme saadanne For

hold, al Kirkefondet og dels Menigheder ikke mere kuride

samarbejde med den almindelige folkekirkelige Orden (hvad

der jo kan lænkes baa.de ved større Forandringer i Kirkens

Forkyndelse eller Love og ved mislige Embeds bésætt el ser),

da har Kirkefondet til e n h v e r Ti d Re t til at f a a op

r e t t e t en Va l gme n i g h e d ved enhver af disse Kirker, og

disse Valgmenigheder har da med det samme R e t til d en

' ha 1v e Br u g a i Ki r k e n.

Naturligvis er det ikke Kirkefondet selv, men - i Over

ensstemmelse med Valgmenighedsloven — Menighedskred

sen paa Stedet, der inaa danne Valgmenigheden, (med Til

slutning fra Kirkefondet), og man kunde da maaske spørge,

om der egentlig er vundet noget, da Valgmenighedsioven

jo overalt giver en lille Kreds Menighedsmedlemmer Ret til

at - benytte Sognekirken. Men ved nærmere Eftertanke vil

man se Forskellen og do særlige Fortrin.

For det første bliver det her ikke en lille Kreds, der

faar Lov til som Gæster at benytte Sognemenighedens

Kirke. Thi det er lier Kirkefondet som Ej e r , der overlader

denne Valgmenighed (som virker i Tilslutning lil Kirkefon

det) s in særlige Bel lil Brugen af Kirken. Forholdet er alt-

saa meget nærmere som det, hvor en Valgmenighed som

Ejer overlod en Sognemenighed den halve Brug af sin Kirke.

For det andet er det udtrykkelig udtalt, at Kirkefondet

har denne Ret til e nhv e r Tid, altsaa ikke Idol. efter el

vist. Antal Aar (som ved en Opsigelse) eller ved Embeds-

ledighed (som maaske kan lade vente paa sig i mange Aar).

Naa.r som helst Forholdene bliver utaalelige for Kirkefon

det eller dets Menigheder, kan det sikre dem en fri Stilling

paa denne Maade.

Og for del tredie sikres den h a l v e Br ug af K i r k e n

en Ret, hvis Værdi man næppe ret forstaar under almin

delige Landsbyforhold, hvor Kirken i Reglen kun bruges

em Gang hver Søndag og højst en enkelt Gang i Ugens Løb.

Men i København kan Kirken ikke blot være stærkt optaget

Ugen igennem, men om Søndagen er en Sognekirke ofte

saaledes optaget af ide almindelige Gudstjenester, Bryllupper

in. m., at der slet ikke bliver nogen Plads til en Valgmenig-