349 / 463
31
tænkt os : vi v i l d e det sidste, thi vi ønskede just at styrke
vor gamle folkekirke, reparere dens brøstholdne Rammer
og igennem den blive til Velsignelse for Folket i sin Hel
hed. Og det er diet samme, vi vil endnu. Derfor betænker
vi os ingenlunde paa at betale den Pris, som udkræves der
for : at vore Kirker - saa længe denne Brug varer - kommer
i en vis Afhængighed. Nej, vi siger Tak til, at vi faar Lov
dertil, la k baade til Gud og Mennesker, fordi det er vor faste
Tro, at ad den Vej fremmes Guds Rige bedst i vort Folk.
Her er intet tabt — tværtimod, her er ogsaa paa dette
Punkt v u n d e t mege t . Thi det nye i Ordningen er jo
netop, at Kirkefondet nu har Ret til naar som helst at for
beholde sig den halve Brug af Kirken. Tidligere overgav
Kirkefondet h e l e Brugen af Kirken*). Nu overgives den
hele Kirke kun, for saa vidt og saa længe Kirkefondet kan
samarbejde med Autoriteterne; saa snart dette brister, ind
skrænkes de sidstes Brugsret til den halve Kirke, og Kirke-
fondet har selv fri Raadighed over den halve til Fordel for
det Menighedsliv, med hvilket vi staar i aandelig Forbin
delse.
Fordelen herved er indlysende. Efter denne Ordning
kan Ki r kef ond s -Men i ghede r ne aldrig blive h j eml øs e
i v o r e Ki r ke r . Vi kan vel ikke med Sikkerhed forebygge,
at de paagældende Kirker bruges af en Aandsretning, vi ikke
kan samarbejde med; men vi kan ubetinget sikre vore egne
Menigheder den halve Brug af Kirken (og dens øvrige Lo
kaler), saa de baade har Tid og Plads til at leve og arbejde
for Guds Rige i den Egn.
Og nu, da .Overenskomsten er godkendt for saa godt som
alle vore Kirker, ligger der heri den store Fordel ikke blot
foi de enkelte Menigheder, men for Herrens Menighed i
det hele, at —hvordan det end ellers gaar med.Forkyndelsen
og Embedsbesættelserne i vor Folkekirke — i a l l e Ki r k e
f o n d s k i r k e r n e vi l den l e v e n d e F o r k y n d e l s e i kke
k u n n e t r æ n g e s ud. Til enhver Tid vil disse Kirker (iØje
blikket 11, men efterhaanden adskilligt flere) være faste
Støttepunkter for Livet i vor Hovedstad. Er her ikke me
get at takke Herren for?
*) D erfor er der ved d en k gl. A nord n in g a f 26. Febr. 1908 vun det
en stor n y R e t tilb a g e for alle vore „g'am le“ Kirker.