KøbenhavnsKirkesag

om ham og da følte og erkendte, at det, de havde at bringe,

var saa smaat og isaa fattigt, at de fristedes til at lade

Hænderne synke og sige: hvad kan det nytte, at jeg taler!

Men saa kan en tro Tjener se sig i Spejl paa Disciplene

derude i Ørken, som modtog de Guds Gaver, Jesus havde

rakt dem til Uddeling, saa ringe det end saa ud, thi hver

fik jo kun en Part af Brødene; men da de uddelte dette paa

Jesu Ord og Bud, blev der nok til at mætte de mange. Og

da kan Tjeneren blive trøstig og frimodig til at forkynde

det lidet, han liar at-sige, forkynde det i Jesu Navn, fordi

det er, hvad der er givet h am at bringe Mennesker.

Men det samme gælder om al kristelig Forkyndelse.

Naar vi vidne om Kristus og forkynde hans Evangelium,

skal det ikke væne, fordi vi føle os saa, rige i ham og har

saa og saa meget at sige, ej heller fordi vi netop nu har

særlig Lyst og føle os oplagte dertil, men fordi vor Herre

og Frelser har befalet sin Menighed at vidne om ham, eg

fordi denne Tjeneste er os betroet i Menigheden. Der ude

i Ørken stillede hver enkelt af Disciplene sig til Jesu Raa-

dighed som en Haand, hvormed Jesus uddelte Brødene, og

skønt det altsaa kunde se ud, som om det var Disciplene,

der bespiste de mange, var det jo, som alle forstod, i Virke

ligheden Jesus, der gjorde det; thi det var ham, der havde

rakt dem Brødene, og det var hans Ord og Bud, der gjorde

disse i Stand til at mætte de mange. Saaledes skal en tro

Ordets Tjener stille sit Hjerte, sin Tanke og Mund til Jesu

Raadighed og tage det, der er givet ham af Guds Naade i

Kristus, hvad enten dette synes ham stort eller lidt, —

det er dog altid langt større iend noget, han kunde give

eller tænke sig selv til, — han skal tage det af Jesu Haand

og i tjenende Lydighed dele det ud i hans Ærinde. Da

skal Livets Ord fra Ham lyde gennem et, saadant Vidnesbyrd

til Næring og Lægedom for Menneskesjæle, vel ikke for Tu

sinder, maaske kun for ganske enkelte, men dog saaledes,

at det skal kendes, at det er Frelseren selv, som mætter

dem, og hvem Æren derfor tilkommer.

Gud give i sin Naade ved sin Hellig Aand, at Livets

Ord maa blive forkyndt og lyde saaledes i dette Hus, baade

nu og i de Dage, der komme! Da vil der ogsaa her komme