87 / 463
Københavns Kirkesag.
Formanden for Kirkefondets Forretningsudvalg har i Kristel.
Dagblad for 10. August lovet Menigheden en Redegørelse i An
ledning af Embedssættelsen ved Fredens Kirke her i Byen.
Denne Redegørelse vil ogsaa komme, men vi mener det rigtigst
at vente, indtil Ministeriet har truffet den endelige Afgørelse i
Sagen.
Kirkesagen har i Øjeblikket en af sine svære Tider, hvor
der trænges til, at alle dens Venner gaar ind for Guds Trone
med ydmyge Begæringer om, at han, som har hjulpet hidindtil,
ogsaa vil hjælpe herefter.
Det er ikke første Gang, at der ligger Sten paa Kirkesagens
Vej; naar det hidtil er lykkedes at faa dem ryddet hort, er det
alene, fordi Herren har været trofast, og barmhjertig. Men han
er den samme i Dag som igaar, og han vil ikke beskæmme dem
som sætter deres Lid til ham.
Lad os tro det om ham, at det ogsaa er hans Hensigt her.
De, som leder Københavns Kirkesag, og som kun har det ene
Begær i denne Sag, at Herrens Navn maa æres og hans Rige
komme til at blomstre i vor store By, de har haft mange bryd
somme Timer; men lad dem mærke, at bag dem staar en stor
hedende, offervillig Menighed, der siger: Eders Sag er vor Sag
(thi det er vor fælles Frelsers Sag), og Eders Trængsel er vor
Trængsel.
I svære Tider gør det dobbelt godt at mærke Venners Tillid og
Kærlighed. Og kunde der til at begynde med komme det ud
af denne Trængsel, at Guds Folk i Danmark sagde: Kirkesagen
Nr. 4.
Den 23. September.
1906.
T i l H i r k e s a g e r i s V e n n e r
Af Pastor N. Ju h l.
O, hvor ofte har hans Magt
Roser udaf Torne bragt!