88 / 463
7 8
trænger til, at vi beder mere for den og ofrer mere til den,
saa synes jeg, at man allerede kunde begynde at se Roserne
biyde frem af Tornene.
D e n sto r e S a g m a a ik k e g a a i S t a a ;
hvem turde vel paa
tage sig Ansvaret for det? Men skal den fremmes og fuldføres,
saa maa vi elske den frem, ikke blot i Ord og med Tunge, men
i Gerning og Sandbed.
F r a K i r k e s a g e n s f ø r s t e T i d e r .
Af Pastor Im. B a n g , fhv. Præst ved Gethsemanekirken i København.
Naar vi, der kom til København i Firserne som Studenter
(og til dette Kuld hører bl. a. den største P art af de Præster,
der i Aarenes Løb har virket i Kirkesagens Tjeneste), tænker
tilbage paa den Tid, saa er der en vældig Forskel mellem da
og nu. Levende Forkyndelse lød ogsaa den Gang ikke saa faa
Steder, og det vil være let at nævne Navne med god Klang fra
alle 3* saakaldte „Retninger“. Men et ungt Menneske, der gerne
vilde høre Herren til, saa vidt han hidtil havde forstaaet det,
var alligevel svært stillet i den store, fremmede By. Havde ban
haft Lyst til at „komme paa Galejen“, saa var der som nu nok,
der vilde være ham behjælpelig med at sætte sine (eller rettere
sine Forældres) Penge og det, som bedre var, over Styr. Men
vilde han finde Mennesker, hos hvem han kunde faa aandeligt
Rygstød og Forstaaelse af H jertets Længsler, hvor skulde han
da finde dem?
N o g e t
var der selvfølgelig at finde
og maaske endda ikke
saa lidt, naar det kommer til Stykket - for dem, der vilde
søge
derefter. K. F. U. M. var allerede da i god Gang, om den
end ikke var særlig kendt endnu. Blandt Studenterne fandtes en lille
Forening, der samledes om Hedningemissionen, og hvorfra der
vist udgik en Del Velsignelse, skønt Medlemstallet aldrig var
stort.
Ved Søndagsskolerne dannede Lærerpersonalet mange
Steder smaa Samfund, hvis Forklaringsmøder ofte har givet Del
tagerne rigt aandeligt Udbytte. Mindre Foreninger fandtes haade
her og der, hvor Mænd og Kvinder mødtes til fælles Opbyggelse