89 / 463
7 9
og for at faa Samfundstrangen tilfredsstillet, og rundt om i
Hjemmene fandtes der mange Steder, hvor man regelmæssigt
mødtes til helligt Samvær om Guds Ord med Sang og Bøn.
Alt dette — og meget mere — fandtes, men det gælder om
det meste af det nævnte, at det i det hele og store førte en ret
tilbagetrukken Tilværelse, og at der skulde søges ret energisk,
hvis man stod som fremmed uden Forbindelser, før man kunde
finde, hvad man søgte. Ganske vist var der begyndt at dukke
„Menighedssamfund“ frem med et maanedligt Møde; men dels
var det kun faa Steder, dels mødtes man for sjeldent til, at det
rigtig kunde sætte dybe Spor, og endelig blev Rammerne let
for store, saa det var Hundreder af Mennesker, der mødtes,
hvorved Karakteren af det hele ændredes.
Fandtes der saaledes store Vanskeligheder for dem, hvis
Samfundstrang var vakt, hvordan skulde da alle de mange, der
egentlig nok vilde have noget med Guds Rige at gøre, men som
alligevel ikke var naaet saa langt, at de havde aandelig Energi
til at samle sig sammen til at søge, undgaa at glide bort? —
Hvor er dog alt nu forandret ved Guds Naade! Rundt i
Hovedstaden findes der nu Samfund ved Samfund af Mennesker,
der har samlet sig om en bestemt Kirke og dens Arbejde, Sam
fund af en passende Størrelse (100 å 200 Mennesker) og med
ugentlige Sammenkomster. Vi er mange, der med Glæde kan
aflægge Vidnesbyrd om, hvor stor Velsignelse vi i Aarenes Løb
har faaet ved disse Møder, hvor de hellige samtaler om Guds
Ord og om Menighedens mange Sager. Men noget af det største,
som derved efterhaanden er naaet, er dette, at det er gaaet op
for de troende, at det er den levende Menighed, der har den
dejlige Ret og den hellige Pligt at være det arbejdende Subjekt
i Guds Riges Gerning i Sognet, saa at det er de helliges Arbejde,
Forbøn, Udholdenhed, Pengegaver o. s. v., som der maa regnes
med i langt højere Grad end med, hvem der for Tiden er P ræ
ster, skønt
d e t
jo selvfølgelig ogsaa har sin meget store Betydning.
Nu behøver de, som søger kristeligt Samfund, enten de saa
er unge eller ældre, ikke mere at søge længe, thi de mange
nye Kirker og Samfund har muliggjort en saadan Udvikling af
Arbejdet for Sjælenes Frelse i dets forskellige Former, som man
før ikke drømte om. Og det sker ikke i en Vraa, det ses og
kendes, hvad enten Mennesker synes om det eller ej.