![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0222.jpg)
210
I 1846 forlangte Toldvæsenet atter den gamle Bygning tilbage
leveret, for at benytte den som Kontorbygning, idet den nye Havnekon
torbygning nu viste sig alt for lille; efter en Reparation blev den gamle
Bygning nn indrettet til Kontor for den i Havnedistrikterne jour
havende Toldinspektør. I 1851 forespurgte Finansministeren, om det
var absolut nødvendigt, at Toldvæsenet beholdt denne gamle Bygning,
og da hvorfor; herpaa blev svaret, at Bygningen helst maatte ned
rives, dels for at tilvejebringe en Kørevej omkring »Grynmøllen« (hvil
ket Navn det tidligere Manufakturhandelens Pakhus nu havde faaet)
og dels fordi den laa generende for Havnekontorbygningen; men til
Gengæld for den Grund, som ved Bygningens Nedrivning blev til Dis
position for Marineministeriet, maatte dette anvise en Del til den an
den Side af Havnebygningen stødende Grund, for at denne sidste Byg
ning kunde blive udvidet med en Vejerbod; for vel havde Kristians-
havns Havnekontor nn »faaet en Decimalvægt, men hverken Plads til
at anbringe den eller — Lodder dertil«. Herpaa svarede Finansmini
steren i Maj s. A., at det nu var besluttet at sælge det store Pakhus,
men »med den Adgang, der nu haves«, — hvorefter Meningen altsaa
var, at den gamle Bygning skulde blive staaende. Ved en den 15.
Septbr. 1851 afholdt Auktion blev Pakhuset bortsolgt, men »i For
bindelse med Kørevej omkring samme«, og Køberen af Pakhuset,
Grosserer Tutein, erhvervede saaledes ogsaa baade den gamle Bygning
og den Grund, hvorpaa den stod, og yderligere med Forpligtelse til at
nedrive den gamle Bygning, for at der kunde anlægges en Kørevej af
8
Alens Bredde om Pakhusets Gavl. Aaret efter blev da den gamle
Bygning nedrevet. Om Udvidelse af Havnekontoret blev derimod ikke
Tale, det maatte endnu i mange Aar benyttes som det var, trods hyp
pige Klager over de indskrænkede Pladsforhold; men endelig i 1871
kom det under alvorlig Overvejelse at faa opført en ny og større
Havnebygning, og da hele Dokkens Areal i Aaret 1872 skulde bort
sælges ved Auktion, blev det derfor nødvendigt for Staten forud at
sikre sig den fornødne Grund til en større Bygning. Meningen var,
at den i 1829 opførte Bygning skulde nedrives og dens Grund benyttes,
men samtidig maatte man have saa meget mere Areal, at ikke alene
den nye Bygning knnde blive betydelig større, men tillige, at der nu
kunde blive 16 Alens Afstand mellem Bygningen og Bolværket, mod
tidligere kun
6
Alen. Det Areal af Dokkens Grund, som Staten i Over
ensstemmelse hermed erhvervede, fik mod Strandgade en Facade
længde af 38 Alen
6
Tommer og en Dybde af 38 Alen i Grænselinien
lodret paa Facadelinien ind mod den øvrige Del af Dokkens Grund;
iøvrigt blev Dokkens Areal, ved en den 31. Oktober 1872 afholdt
Auktion, af Staten solgt til Københavns Havnevæsen.