KjøbenhavnsToldbod

210

I 1846 forlangte Toldvæsenet atter den gamle Bygning tilbage

leveret, for at benytte den som Kontorbygning, idet den nye Havnekon

torbygning nu viste sig alt for lille; efter en Reparation blev den gamle

Bygning nn indrettet til Kontor for den i Havnedistrikterne jour

havende Toldinspektør. I 1851 forespurgte Finansministeren, om det

var absolut nødvendigt, at Toldvæsenet beholdt denne gamle Bygning,

og da hvorfor; herpaa blev svaret, at Bygningen helst maatte ned

rives, dels for at tilvejebringe en Kørevej omkring »Grynmøllen« (hvil

ket Navn det tidligere Manufakturhandelens Pakhus nu havde faaet)

og dels fordi den laa generende for Havnekontorbygningen; men til

Gengæld for den Grund, som ved Bygningens Nedrivning blev til Dis

position for Marineministeriet, maatte dette anvise en Del til den an

den Side af Havnebygningen stødende Grund, for at denne sidste Byg

ning kunde blive udvidet med en Vejerbod; for vel havde Kristians-

havns Havnekontor nn »faaet en Decimalvægt, men hverken Plads til

at anbringe den eller — Lodder dertil«. Herpaa svarede Finansmini

steren i Maj s. A., at det nu var besluttet at sælge det store Pakhus,

men »med den Adgang, der nu haves«, — hvorefter Meningen altsaa

var, at den gamle Bygning skulde blive staaende. Ved en den 15.

Septbr. 1851 afholdt Auktion blev Pakhuset bortsolgt, men »i For

bindelse med Kørevej omkring samme«, og Køberen af Pakhuset,

Grosserer Tutein, erhvervede saaledes ogsaa baade den gamle Bygning

og den Grund, hvorpaa den stod, og yderligere med Forpligtelse til at

nedrive den gamle Bygning, for at der kunde anlægges en Kørevej af

Alens Bredde om Pakhusets Gavl. Aaret efter blev da den gamle

Bygning nedrevet. Om Udvidelse af Havnekontoret blev derimod ikke

Tale, det maatte endnu i mange Aar benyttes som det var, trods hyp

pige Klager over de indskrænkede Pladsforhold; men endelig i 1871

kom det under alvorlig Overvejelse at faa opført en ny og større

Havnebygning, og da hele Dokkens Areal i Aaret 1872 skulde bort

sælges ved Auktion, blev det derfor nødvendigt for Staten forud at

sikre sig den fornødne Grund til en større Bygning. Meningen var,

at den i 1829 opførte Bygning skulde nedrives og dens Grund benyttes,

men samtidig maatte man have saa meget mere Areal, at ikke alene

den nye Bygning knnde blive betydelig større, men tillige, at der nu

kunde blive 16 Alens Afstand mellem Bygningen og Bolværket, mod

tidligere kun

Alen. Det Areal af Dokkens Grund, som Staten i Over

ensstemmelse hermed erhvervede, fik mod Strandgade en Facade

længde af 38 Alen

Tommer og en Dybde af 38 Alen i Grænselinien

lodret paa Facadelinien ind mod den øvrige Del af Dokkens Grund;

iøvrigt blev Dokkens Areal, ved en den 31. Oktober 1872 afholdt

Auktion, af Staten solgt til Københavns Havnevæsen.