Previous Page  220 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 220 / 253 Next Page
Page Background

20 8

Kalleboderne, og faa Maaneder senere — i Marts 1902 — ,selve Byg­

ningens Grund i ryddet Stand. I Stedet for fik Toldvæsenet saa an­

vist den Plads i Kajgaden udfor Godsbanegaarden, hvor den lille Told-

kontorbygning nu ligger, som blev opført i 1903 og taget i Brug i

September dette Aar. Men den gamle Bygning blev dog ikke ned­

revet, den staar endnu midt paa en Kuloplagsplads, hvor den tjener

som Pladsforvalterbolig.

Da Børsens Havnedistrikt stadigt udvidedes sydpaa, var det efter-

haanden blevet en stor Géne, at Havnekontoret laa saa langt borte,

og det var derfor paatænkt at leje nye Lokaler i en stor Bygning,

der i 1903 var under Opførelse paa den Grund, hvor den tidligere

Langebros Dampmølle havde ligget. Sagen var saavidt i Orden, da

der pludselig rejste sig Vanskelighed ved Lejemaalet. Men saa lejedes

der af Magistraten en Grund ved Langebro, af et Areal paa 615 □ Alen,

og her byggede saa Toldvæsenet selv den nye Børsens Havnekontor-

Bygning, som, efter Tegning af Arkitekt Warming, blev opført i

Aarene 1907— 08 og taget i Brug i Slutningen af April 1908. I denne

kønne lille Bygning findes i Stueetagen Lokaler for Havnekontoret,

Kontor og Aftrædelsesværelse for Kontrolørerne, Assistentkontor og

en Vejerbod, medens der paa 1. Sal er Kontor og Aftrædelsesværelse

for Distriktets Toldinspektør og tillige et Rorsbetjentværelse.

Børsens Distrikt omfatter hele Bolværksstrækningen fra Knippels­

bro og saa langt syd paa, som der overhovedet er anlagt Bolværker,

endvidere Bolværksstrækningen paa den nye Landdannelse paa Kri-

stianshavnssiden — Islands Brygge — , fra Langebro og syd efter og

endelig Kanalerne om Slotsholmen. For Toldopsynet i Kristiansgade

er der midt paa denne Plads opført en Træhytte til Kontorbrug og

en lignende Hytte findes i den sydlige Del af Distriktet, langt ude paa

Kajgaden.

*■

Kristianshavns Havnedistrikt.

Den 25. Maj 1739 indviedes med stor Pomp og Pragt den Søetaten

tilhørende Dok paa Kristianshavn, den samme som endnu under Nav­

net »Gamle Dok« findes der ude, mellem Strandgade og Havneløbet.

Hele det Terrain, som fra »Asiatisk Kompagnis Plads« strækker sig

ned til Kanalen ved »Wilders Plads«, og hvor der tidligere var Strand­

bred, var bleven opfyldt i Løbet af nogle Aar, saaledes at den Grund

fremkom, hvor Dokken blev indbygget, og hvor en Del dertil hørende

Bygninger opførtes. Hele dette Areal tilhørte Søetaten. Indgangen til

Dokkens Areal, der mod Gaden havde Murværk, var samme Sted som

endnu i Strandgade. Tæt indenfor Porten laa tilhøjre Vagten, en lille