203
og som laa hvor nu Privatbankens store Bygning findes; denne Lejlig
hed blev lejet for et halvt Aar, fra »Paaske Flyttedag til Michaelii
Flyttedag 1830«, og Lejeafgiften for Halvaaret var 110 Rdlr. 2. Paa-
skedag, den 12. April 1830, foretoges Flytningen, og Dagen efter blev
Hofbygmester Hornbech beordret til at varetage Ombygningen af
Børsens Havnekontorbygning. Denne blev nu nedrevet, men med
Genopførelsen gik det ikke saa rask som ventet, hvorfor Lejemaalet
for det midlertidige Havnekontors Lokaler maatte fornyes for et Halv-
aar til. April Flyttedag 1831 var den ny opførte Bygning færdig, og
Indflytningen fandt Sted. Denne nye Havnekontors-Bygning, der var
i Brug til 1879, havde omtrent samme Udseende som den nedrevne,
den var
1
Etage høj og var indrettet i 3 Afdelinger; her var Kontorer
for Havneskriveren, Havnekontroløren og Toldbetjentene, et Lokale
til Brug for Havnefogden, og endelig var Bygningens bageste Afdeling
— ud mod Kanalen — indrettet til Vægten, for denne Bygning var
nemlig, lige som dens Forgænger, tillige Vejerbod, og den kaldtes da
ogsaa i daglig Tale hyppigere »Vejerboden ved Børsen« end den kald
tes Havnekontor; Vejerboden var et til de tre Sider aabent, men over
dækket Rum. Ud mod Kajgaden var Indgangen til Kontorerne gennem
en Portal udført i Sandsten, hvilken ogsaa havde prydet den forrige
Bygning, men omhyggeligt nedtaget og afpudset nu var indmuret her.
I 1828 offentliggjordes i en af Datidens københavnske Aviser en
rystende Skildring af de »uhyggelige« Forhold, hvorunder Toldbe
tjentene maatte virke i Havnedistrikterne, og foranlediget heraf frem
sendte Toldinspektionen den 25. September 1828 en Indstilling til
Collegiet om Opførelse af smaa Huse i de forskellige Havnedistrikter
til Brug for Betjentene. Det hedder i denne Indstilling: »I Stadens
Havne har Toldvæsenet som bekendt 4 Havnedistrikter*) og disse
igien flere Afdeelinger i hvilke Undertoldbetientene fordeles til at føre
Opsyn med de Skibe, som dér losse og ladde, og maa vexelviis være
idelig tilstede. Da de maa rette sig efter Skibsfartens og Handelens
Gang og være udsatte for Morgen- og Aftenluften, Solhede, Blæst og
Regn, saaledes som Aarets Tider fører med sig, mangler dem, naar
Forretningen enten for en Tid standser, eller Uveir indtræder, et Sted
at tye til i Nærværelse af deres Post. Endskiønt den herom indløbne
anonyme Skildring, der vedlægges, er overdreven, saa er det dog vist
nok, at Mangelen fører Betientene til Værtshuuse, og til Udgift, som
for Familiefædre maatte ønskes sparede, hvorfor man til den Konge
lige Tienestes Fremme ønsker at kunne faa paa forskiellige Steder i
hvert Havne-Distrikt et lidet Opholdssted for de posthavende Betiente,
*) Toldboden medregnet.