Previous Page  97 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 97 / 253 Next Page
Page Background

85

til den større Bygn ing fandtes, og hvor der tillige var Brænderum.

En temmelig stor Have hørte til Bygningen, og mellem denne Have

og

1

oldbodpladsen var der Stakitværk, medens der ind mod den til­

grænsende Toldbod-V inhus-Have var et P lankevæ rk. — Bygningen

blev i

1795

assureret i Brandkassen for

10,900

Rdlr.

Piele det store Toldbodareal var, som det fremgaar af Synsforret­

ningen, omgivet dels af Mure, dels af Stakitværk. Dette sidste blev

opsat a f Tømmermester, Brandmajor Volmester, der havde paataget

sig Arbejdet for en Betaling af

375

Rdlr.; han afgav im idlertid en

Regning, der lød paa

417

Rdlr., og hertil resolverede det Vestindisk-

Guinesiske Rente- og General-Toldkammer under 2. Marts

1782

, at

dette større Beløb kunde udbetales ham af Toldkassen, da det var

blevet bevist, at Prisen paa Materialerne var større end formodet, dog

maatte Udbetaling ikke finde Sted, før han havde ladet hele Stakit­

væ rket male og bestrø med Sand.

Nogle faa Aar senere —

1785

— blev der ved kgl. Resolution

givet T illadelse til af Toldkassen at afholde det fornødne Beløb »til

tvende Løgters Vedligeholdelse med Tran ved den store Toldbodport«

(Jernporten); disse Lygter, der var af Kobber, blev opsatte paa Port­

pillerne ud mod Toldbodvejen og »de skulde antændes, naar Solen

gaar ned, og det ikke er Maaneskin, dog undtagen Tiden fra

1

. Maj

til

30

. August, og de skulde udslukkes om Morgenen ved Solens Op­

gang«. Den Udgift til Tran kunde saaledes ikke ruinere Toldkassen.

Datidens Toldmænd havde ikke Uniform og kunde saaledes ikke

legitimere sig, naar det var fornødent; men herpaa blev der hjulpet,

da der ved en Forordning af

5

. Februar

1781

gaves Toldpersonalet

Toldtegn, saaledes som vi alle har det endnu; om Brugen af disse

Toldtegn siger Forordningen: ». . . . have V i ladet uddele saadanne

Told -Tegn til disse Vore Ober- og Underbetiente ved Toldvæsenet, som

have Inqvisitions eller Visitations Forretninger, paa det at de ved

forekommende Leyligheder kunne saameget mere beviise hvo de ere«.

Toldtegnene vare forsynede med 6 Huller, for at kunne fastsyes paa

F rakkeb rystet. I

1816

fik ogsaa Toldkassererne tildelt Toldtegn, som

dog ikke skulde bæres synlige.

Allerede i

1789

klagedes der over Mangel paa Pakhusplads paa

Toldboden, og det blev derfor besluttet at opføre et nyt Pakhus.

Under daværende Renteskriver Muus’s*) Bestyrelse blev da bygget et

saadant langs med Muren ind til Vestindisk Handels Plads, eller rettere

sagt, det blev bygget

ind i

Muren, eftersom denne Mur dannede B yg ­

ningens ene Længdeside; Pakhusets østlige Ende støttede sig til Kieler

*) Renteskriver Minis blev senere 1ste Toldinspektør ved Københavns Toldbod.