85
til den større Bygn ing fandtes, og hvor der tillige var Brænderum.
En temmelig stor Have hørte til Bygningen, og mellem denne Have
og
1
oldbodpladsen var der Stakitværk, medens der ind mod den til
grænsende Toldbod-V inhus-Have var et P lankevæ rk. — Bygningen
blev i
1795
assureret i Brandkassen for
10,900
Rdlr.
Piele det store Toldbodareal var, som det fremgaar af Synsforret
ningen, omgivet dels af Mure, dels af Stakitværk. Dette sidste blev
opsat a f Tømmermester, Brandmajor Volmester, der havde paataget
sig Arbejdet for en Betaling af
375
Rdlr.; han afgav im idlertid en
Regning, der lød paa
417
Rdlr., og hertil resolverede det Vestindisk-
Guinesiske Rente- og General-Toldkammer under 2. Marts
1782
, at
dette større Beløb kunde udbetales ham af Toldkassen, da det var
blevet bevist, at Prisen paa Materialerne var større end formodet, dog
maatte Udbetaling ikke finde Sted, før han havde ladet hele Stakit
væ rket male og bestrø med Sand.
Nogle faa Aar senere —
1785
— blev der ved kgl. Resolution
givet T illadelse til af Toldkassen at afholde det fornødne Beløb »til
tvende Løgters Vedligeholdelse med Tran ved den store Toldbodport«
(Jernporten); disse Lygter, der var af Kobber, blev opsatte paa Port
pillerne ud mod Toldbodvejen og »de skulde antændes, naar Solen
gaar ned, og det ikke er Maaneskin, dog undtagen Tiden fra
1
. Maj
til
30
. August, og de skulde udslukkes om Morgenen ved Solens Op
gang«. Den Udgift til Tran kunde saaledes ikke ruinere Toldkassen.
Datidens Toldmænd havde ikke Uniform og kunde saaledes ikke
legitimere sig, naar det var fornødent; men herpaa blev der hjulpet,
da der ved en Forordning af
5
. Februar
1781
gaves Toldpersonalet
Toldtegn, saaledes som vi alle har det endnu; om Brugen af disse
Toldtegn siger Forordningen: ». . . . have V i ladet uddele saadanne
Told -Tegn til disse Vore Ober- og Underbetiente ved Toldvæsenet, som
have Inqvisitions eller Visitations Forretninger, paa det at de ved
forekommende Leyligheder kunne saameget mere beviise hvo de ere«.
Toldtegnene vare forsynede med 6 Huller, for at kunne fastsyes paa
F rakkeb rystet. I
1816
fik ogsaa Toldkassererne tildelt Toldtegn, som
dog ikke skulde bæres synlige.
Allerede i
1789
klagedes der over Mangel paa Pakhusplads paa
Toldboden, og det blev derfor besluttet at opføre et nyt Pakhus.
Under daværende Renteskriver Muus’s*) Bestyrelse blev da bygget et
saadant langs med Muren ind til Vestindisk Handels Plads, eller rettere
sagt, det blev bygget
ind i
Muren, eftersom denne Mur dannede B yg
ningens ene Længdeside; Pakhusets østlige Ende støttede sig til Kieler
*) Renteskriver Minis blev senere 1ste Toldinspektør ved Københavns Toldbod.